Henrik Ibsens skrifter: De unges Forbund

Du er her:

De unges Forbund

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

1. ˹& 2.˺

De unges Forbund.

Lystspil
i 5 Akter

af Henrik Ibsen.

1868. –

Faksimile

De unges Forbund.

Faksimile

Personerne:

Kammerherre Brattsberg, Værksejer.

Erik Brattsberg, juridisk Kandidat og Grosserer, hans Søn.

Margrete, Grossererens Frue.

Frøken Thora Brattsberg, Kammerherrens Datter.

Doktor Fjeldbo, Værkslæge.

Overrettssagfører Stenborg.

Proprietær Monsen paa Storli.

Ragna, hans Datter.

Bastian, hans Søn, Polytekniker.

Candidat Helle, Huslærer paa Storli.

Amtsfuldmægtig Ringdal.

Anders Lundestad, Gaardbruger.

Daniel Hejre.

Madam Bagholmen, Landhandlerenke.

Bogtrykker Aslaksen.

Landsfolk, Gjæster, Oppvartere, o. s. v.

(Handlingen foregaar i det søndenfjeldske Norge,
dels paa Værket, dels i Omegnen.)

Faksimile

[Forfatternote: 21/10.68]

Første Akt.

(17de Mai. Aften. Folkefest. Birkelund ved
Herregaarden. Musik og Dans i Baggrunden.
Foran flere dækkede Borde. En Talerstol i Midten
noget tillbage.)

(Folkemasse i Bevægelse. I Forgrunden tillvenstre
Festkomiteen, hvoriblandt Fuldmægtig Ringdal og
Anders Lundestad. Sagfører Stenborg, Proprietær Monsen,
hans Søn Bastian samt Bogtrykker Aslaksen kommer
ud af Sværmen.)

[HIS: Manuskriptet gir ingen signaler om de tilføyde replikkenes rekkefølge. Her er de ordnet slik at teksten skal henge sammen.] ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Stenborg

Men nu kom vi jo fra Deres Datter.

Monsen

Aa Ragna finder os nok igjen –

Bastian

Candidat Helle er desuden med hende

˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Stenborg

Helle?

Monsen

Naa naa, Sagfører – {d}De skal ikke tage
saa paavej for det; jeg er med Dem, ser
De, og saa – –

˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]

Stenborg

Er De det –?

˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]

Monsen

Det er vi { <...> }allesammen tænker jeg –

Stenborg

(henimod Venstre.)

Se, her er et ledigt Bord˹.˺ ; her kan vi – –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]

Monsen

Ja, her kunde vi kanske
sidde i ˹Ly˺ Fred for Kreti og Pleti
her kunde vi snakke lidt nær-
mere om det som –

(raaber:)

Hej! Oppvarter!

Ringdal

Undskyld; det Bord er forbeholdt –

Faksimile

Stenborg

Forbeholdt? For hvem?

Ringdal

For Kammerherrens.

Stenborg

Aa hvad! Kammerherrens! De kan jo sidde et andet
Steds. Her er jo desuden ingen af dem tillstede.

Daniel Hejre

.
(stryger forbi.)

Jo, Tjeneren og Kudsken. Stort skal det nu være. Gud
naade os!

Lundestad

Ja, Bordet faar nu staa, som sagt er.

/ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg, og den ser ut til å skulle føyes inn i teksten ved «1.».]

Lundestad

De maa nu ikke fortryde paa det, men
vi er her paa Kammerherrens Grund – hele
Lunden har han overladt os, og saa er
det ikke mere end billigt –

Proprietær Monsen

.
(over mod Højre.)

Kom, Herr Stenborg; vi sidder ligesaa godt her.
1.
Oppvarter! Fire Flasker Champagne for min Regning! \
Jeg er Monsen!/

Stenborg

.
(sætter sig.)

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Eget Bord! Under særligt Tillsyn af
Festkommiteen! Og d det paa selve ˺ Jeg maa virkelig sige at dette her har forundret
mig – ˹Frihedsdagen! Og I gode, skikkelige, prægtige Mennesker forresten,
I finder jer i sligt?˺

Aslaksen

{S}Aa, Herr Stenborg, De er ny her i Egnen endnu!

Stenborg

En saadan Kasteaand –

Aslaksen

Den gaar igjennom alle vore lokale Forholde.

Stenborg

˹Ja men˺ Og at en Mand, som gamle Lundestad, en ˹ kjæk,˺ saadan
Frihedsmand – ˹slig en˺ ligefrem Frihedsmand –

Faksimile

[HIS: Tilføyelsene som er skrevet i øvre, høyre marg, er plassert inn i Monsens replikk slik at det blir sammenheng i teksten.]

Monsen

Lundestad? Kalder De ham Frihedsmand? ˹
Ja, da det gjaldt at svinge sig opp –˺ ˹
at komme i Skuddet – da hans Faer blev
gammel – for Alting gaar i Arv her –˺ ˹Men˺ Nej,
nu sidder han for fast i Sadlen –

Stenborg

˹ Ja det vil nu vise sig ˺
For fast? ˹Pytt˺ Aa , han maatte da vel kunne vippes.

Aslaksen

˹Hurra, Hr Sagfører˺ Rett saa ! Bare vipp væk!

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Monsen

Men skulde noget ske, saa maatte
det rigtignok ske snart. Valgda-
gen ˹staar˺ er for Døren –

Stenborg

Jeg siger jo ikke at jeg –

Aslaksen

Jo, netopp De! De er Manden. De er ung og
uafhængig. ˹De har Snakketøj, som man siger – min Avis staar till Tjeneste˺ De har Handlekraft og Evner –; jo,
jeg kunde give Dem en artig Liste paa Ting, som
her burde rodes opp i. Vent blot till De faar satt
Dem ˹bedre˺ ind i de lokale Forholde –

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]

Monsen

Ja hvorledes { <...> }er jeg ikke bleven skubbet tillside
paa alle Kanter? Gives der en Tillidspost at
bortgive, en Bankbestyrerpost eller sligt
saa gives den till Folk som, som

Aslaksen

Som har Tillid – ja –

Monsen

Ja, som har Partiets Tillid –

Monsen

Selv mine Børn maa
holde for – Bastian – jeg kan sige
jeg har givet ham en tredobbelt Oppdragelse
først var han halvvejs paavej till at
blive Student –, saa forsøgte han
sig som Maler – og endelig som
Civilingeniør –

˺ [Forfatternote: NB Daniel Hejre.]

Daniel Hejre

Aa, tør jeg bede om lidt Ild i min Cigar. (søger
i Lommerne.) Hvad nu? Har jeg glemt mine Cigarer
hjemme?

Monsen

Vær saa god; vil De prøve en af mine?

Daniel Hejre

Takk; lad gaa.

Monsen

Og et Glas Champagne?

Daniel Hejre

Nej Takk; den Champagne man faar her, – naa,
ja, et lidet Glas kan jeg jo maaske for godt Sel-

Faksimile

skabs Skyld – ˹Aa Aslaksen hent mig et Glas!˺ (hilser paa Stenborg.) Fremmed An-
sigt. Nylig ankommen? Formodentlig Sagfører Stenborg,
hvis jeg ikke fejler.

Monsen

Ganske { <...> }rigtig, Sagfører Stenborg, Herr Daniel Hejre –

Aslaksen

Skogejer.

Daniel Hejre

Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skillt mig ved
det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige; – ikke
Fallit; – det maa De Død og Pine ikke tro˹!˺ ; –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Monsen

Drik, drik mens det skummer, Højstærede

Stenborg

Nej Gud bevares –

Daniel Hejre

Men ˹Offer for˺ Kjæltringstreger, ser De; ˹for˺ Kneb og sligt noget, nok-
sagt – naa ja, jeg vil haabe det blot er forbigaaende.
Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre
Affærer fra Haanden, saa skal min gode Kammer-
herre Brattsberg for en Dag. Skaal!

Stenborg

Hvad for noget? Har Kammerherren ribbe{t}r ˹ da ikke Folk!˺ Dem?

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg. Plasseringen av Monsens og Aslaksens tilføyde replikker er usikker.]

Monsen

Hm!

Aslaksen

Haa!

Daniel Hejre

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Siger De det, unge Menneske –※
De er ung, varmtfølende, godtroende˺
Ja, det har jeg faaet føle! { <...> } ※ Jeg var en holden Mand lige
till for en Snes Aar siden. Fik stor Formue efter min
Fader? De har vel hørt tale om min Fader? Ikke
det? Gamle Thor Hejre? De kaldte ham Guldthor. Han
var Skibsrheder; tjente ustyrtelige Penge i Licenztiden;
lod sine Vindusposter og Dørstolper forgylde; havde
Raad till det; noksagt; derfor kaldte de ham Guld-Thor. ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden. ]
※efter Ynglingens Maade; det er smukt men, noksagt ※ (rykker nærmere)
Godtroenhed er Sølv men Verdenserfaring er Guld, det er et Ordsprog af min egen Oppfind<...> ˺

Faksimile

Aslaksen

Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa –

Daniel Hejre

˹ En Avisløgn, –˺
Nej det er blot et Sagn. ˹En Avisløgn, – før Deres Tid forresten˺ Men Penge brugte han; og det
har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till London. \
førte formelig Hofstat med mig. Har de ikke hørt tale om det, hvad?/
Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og Vi-
denskaber – og hvorledes har jeg ikke holdt unge
Talenter frem!

Aslaksen

.
(rejser sig.)

Takk for mig, mine Herrer!

Monsen

Naa, vil De gaa?

Aslaksen

Ja jeg vil røre lidt paa mig.

(gaar.)

Daniel Hejre

.
(dæmpet.)

Der gaar ogsaa en! Han lønner som de andre. Ved
De, jeg har holdt ham et Aar till Studeringer –

Stenborg

Virkelig? Har ˹Aslaksen˺ han studeret?

Daniel Hejre

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Ligesom den unge Monsen;
blev ikke till noget – ogsaa
ligesom – noksagt – hvad jeg vilde
sige –˺
Blev ikke till noget; maatte oppgive ham; jeg
mærkede allerede dengang denne ˹usalige˺ Hang till Spirituosa –

Stenborg

Men vi kom bort fra hvad De yttrede om Kam-
merherre Brattsberg –

Faksimile

Daniel Hejre

Ej, det er en vidtløftig Historie. Da min Fader stod
paa sit Højeste, saa gik det nedad for den gamle <...> Kam-
merherre, – den nuværendes Fader – forstaar De; for han
var ogsaa Kammerherre ˹naturligvis˺ ※ ˹ 2 ˺Noksagt; Pengereduktionen,
Uforsigtigheder ˹Vidtløftigheder˺ i 1814, 15, 16 og derudover tvang ham till at
sælge af Godset –

˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.] ※

Monsen

Naturlgvis; alting gaar i Arv her.

D. Hejre

Naturligvis; ˹alle gode Egenskaber iberegnet˺ Slægtsmærkerne med

S{and}tenborg

Og Deres Fader kjøbte?

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] 2

Monsen

naturligvis

Daniel Hejre

˹Skaal!˺ Baade kjøbte og betalte; Nu, ˹hvad skeer?˺ jeg tilltr ˹æder˺ aadte Arven,
˹Jeg˺ gj{o}ørde Forbedringer i Tusendtal, – ˹jeg lufter ud i Skogerne –˺ en Aarrække gaar, saa
kommer min Herr Urian, – ˹ {d}De ser paa Monsen, Herr Sagfører? Kammerherren ˺ jeg mener den n{u}ærværende ˹ Kammerherre ˺, –
˹og laer Handelen gaa om igjen. –˺ og tager Godset igjen paa Odel ! ˹ benytter sig af Omstændighe-
derne og tager Godset ˺

Stenborg

˹Ja, men, højstærede˺ Men, Gudsdød , Herr Hejre, det maatte De da kunnet
forhindre –

Daniel Hejre

Ikke saa lett. ˹Nogle smaa Formaliteter var forglemte˺ Jeg ˹befandt mig˺ var ˹desuden˺ dengang i en momentan Pen-
geforlegenhed, som ˹efterhaanden˺ senere gik over till at blive perma-
nent; og hvor langt rækker man ˹vel˺ ˹nuomstunder˺ i denne Verden uden
Kapitaler˹?˺ i denne Verden?

Monsen

Nej, det er saa Gud sikkert et sandt Ord!

Daniel Hejre

Det vil sige disponible Kapitaler, – det var dem jeg
manglede og som jeg fremdeles føler Savnet af ind-
till en eller flere af mine Processer og de andre Affærer –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]

Monsen

Og hvad har ikke jeg maattet døje – ja selv mine uskyldige Børn

Bastian

Uf, Faer, havde jeg ham her –

Faksimile

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg, ved siden av den strøkne teksten.]

Stenborg

Deres Børn, siger de?

Monsen

Naa ja, se Bastian der – er han
ikke bleven vel opplært kanske.

D. Hejre

Trefold, først i Rettning henimod Student –
saa henimod Maler – og saa Civilinge<...>
ja, det er han jo –

Bastian

Ja, det er jeg Død og Pine –

Monsen

Ja det er han – Men hvem
har faaet Communalarbeiderne, Vejerne – –
især i de sidste Aar – Udlændinger
og Fremmede – om hvem man
ingenting ved.

Stenborg

Men noget ulovligt har jo dog ikke Kammerherren
begaaet –

Daniel Hejre

Ikke det? Det er kanske lovligt at skille en Mand
ved hans Ejendom –

Stenborg

Ja, men Odelsretten; hvorfor sørgede De ikke itide for –

Daniel Hejre

Stenborg

Ja men Herr Hejre, Deres Fremstilling maa dog bestemt
være farvet –

Daniel Hejre

Sig det kun med rene Ord, Herr Sagfører – jeg lyver?
Ikke saa –

Stenborg

Hvad er nu det for noget –

Daniel Hejre

Jeg har Vidner paa {d}Dem, kunde kalde Dem for Forligelses-
kommissionen, føre Dem en Injurieprocess paa Halsen –

˹ ※ ˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skutt inn mellom de opprinnelige replikkene i høyre marg samt nederst på siden, og ført sammen vha. korrekturtegn. Tilføyelsen er her plassert der den er ment føyd inn.] ※

Bastian

Ja {d}De har jo engang s{ <...> }tævnt Dem selv for Forligelseskom
missionen –

D. Hejre

Ja men jeg mødte ikke –

Monsen

Ikke det, naa?

D. Hejre

Havde lovligt Forfald.
Skulde over Grønsund – og saa
var det uheldigvis det Aar Bastian
havde bygget Broen – plump – De
ved det gik uheldigt – –

Bastian

Naa saa skal da Fanden –

D. Hejre

Besindighed, unge Mand – {d}her er saa
mage der spænder Buen till den brister –
Brobuen mener jeg – hvad kunde De for
det? Alting er arveligt siger Herr
Monsen, – noksagt –

※

Monsen

Ha<...>, noksagt ja – og drikk saa – han har Privilegium
paa at føre Frispas –

Stenborg

Det vilde dog neppe være klogt –

Daniel Hejre

Meget sandt; det er heller ikke klogt af mig at sidde her
og tale ˹frimodigt˺ aabenhjertigt om Deres Venner –

Stenborg

Venner –?

Daniel Hejre

Ja man render da ikke og gjør Visit hos sine Uvenner

Faksimile

Monsen

Visit? Har De gjort Visit hos Kammerherren

Stenborg

Sniksnak! Forvanskninger!

Daniel Hejre

Sandhed! ˹Højstærede, har De saa kort Hukommelse˺ Ikke en men to Visiter. Jeg { <...> }er saa tem
melig a jour med hvad her passerer i Byggden; mi-
ne Forretninger tillader mig det –

Stenborg

Og jeg siger Dem jeg har ikke talt et levende Ord med
nogen af dem –

Daniel Hejre

<...>Hvad for noget – blev De ikke modtaget sidste Gang heller?
At De ikke slap ind første Gang, det ved jeg –

Stenborg

Jeg havde noget skriftligt at aflevere fra Tredjemand i
Christiania det er det hele –

Daniel Hejre

Slapp ikke ind; – men saa har han jo været skam-
melig grov med Dem; han plejer ellers sige jeg er al-
tid tillstede for skikkelige Folk –

Stenborg

Siger han det –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Daniel Hejre

Derfor modtager han aldrig Monsen
– –

Daniel Hejre

Riktignok ved jeg at han har kaldt Dem en Rodhugger
og Lykkejæger –

Stenborg

Rodhugger og Lykkejæger? Hvad skulde det sigte till –

Faksimile

Monsen

Se derborte! Naar man taler om Fanden, saa er han
nærmest.

Stenborg

Rodhugger og Lykkejæger{?}! Hvad skulde det betyde, Herr
Hejre?

Daniel Hejre

Ja det kan De jo spørge ham selv om. Men bland
ikke mig ind i Deres Kjævlerier –

(gaar.)

Stenborg

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Jeg har saadant et gammelt
Privilegium paa at være frimodig –˺
Spørge? Nej, jeg skal det som er bedre. –

Anders Lundegaard

Herr Amtsfuldmægtig Ringdal har forlangt Ordet –

Stenborg

Nej, jeg forlanger Ordet

Anders Lundegaard

Bagefter –

Ringdal

Ærede Forsamling, i dette Øjeblik ser vi ˹har vi den Ære at se˺ i vor Midte –

Stenborg

Jeg vil tale; herhid, flokk jer om mig –

Lundegaard

De faar ikke Ordet, Herr Sagfører –

Stenborg

Nej, men jeg taer det –

Lunde<...>

Vi er Festkommiteen! Vi nægter Dem Talerstolen –

Stenborg

Jeg bygger mig selv min Talerstol!

Faksimile

Mængden

Hurra!

Kammerherren

Hvem er det balstyrige Menneske

Doktoren

Sagfører Stenborg –

Kammerherren

Naa ham{!}.

Stenborg

Hør mig, I feststemte Brødre og Søstre – hør mig
I, som har Frihedsdagens Jubel i eders Hjerter – selv om
den ligger bunden – Jeg er en Fremmed iblandt jer.

Monsen

flere

Nej!

Stenborg

Takk at I kjendes ved jeg – dog fremmed er jeg, men
det sværger jeg at jeg staar her med varmt og fjeldfriskt
Hjertelag for eders Sorger og {g}Glæder – for eders Vel og Ve
hvis jeg saasandt havde nogen Magt derover –

Aslaksen

Det har De, Herr Overretssagfører!

Stenborg

Saa skal jeg vide at vise det i Gjerning og ikke i Ord –

Lundegaard

Endnu engang; De har ikke Ordet

Stenborg

Festkommiteen er afsat; den skal være afsatt
Frihed paa Frihedsdagen Gutter –

Mængden

Hurra for Friheden

Faksimile

Stenborg

Jeg har ikke Rett till at tale siges der – nej, jeg vil heller
ikke holde Tale for en stumhedsbunden Kreds; snakke
vil jeg, og I skal snakke med; vi vil snakke fra Leveren

Mængden

Hurra –!

Stenborg

Ikke mere disse golde Festmøder, der er ligesom ufrugtbare
Kvinder; der skal spire skyde gylden daadstung Grøde frem
af vore 17d Mai-Lag herefter – Maj, det er jo Spireti-
den, det er Aarets friske længselsfulde Jomfrumaaned –
Till 1ste Juni blir det netopp to Maaneder siden jeg satte
mig ned her iblandt jer – Og hvad har jeg ikke set
af storhed og Smaahed, af styggt og af vakkert her?

Kammerherren

Hvad er det egentlig han taler om, Doktor –

Doktoren

{ <...> }Om de lokale Forholde – siger Aslaksen

Stenborg

Jeg har seet Evner glimte her nede mellem Folket; men
jeg har ogsaa seet en fordærvelig Aand som kuger dem og hol-
der den nede i det lave. Jeg har seet Dygtighed, som vil frem
men ogsaa den Magt som stænger hver Grind og Bro;
jeg har seet unge varme tillidsfulde Hjerter storme till
Møde, men ogsaa Dem som har stængt Døren for sig –

Thora

O, Gud!

Kammerherren

Hvad mener han med det?

Faksimile

Stenborg

Ja Brødre og Søstre i Frejdighed! Der er over o{g}s og
imod os en Magt, et Spøgelse fra raadne Dage, som lægger
Tyngsel og Mørke udover der, hvor der skulde være Lys og
Flugt – I Jorden igjen med dette Spøgelse!

Mængden

Hurra! Hurra for 17d Maj!

Kammerherren

Hvad Pokker er det for Spøgelser –? Doktor, hvem taler han
om?

Doktoren

(hurtigt)

Om Monsen paa Storli –

Kammerherren

Aha – nej gjør han virkeligt

Thora

(sagte)

Takk!

Stenborg

Vil ingen anden knuse Dragen, saa vil jeg!
Men vi maa holde sammen, Gutter!

Stemmer

Ja, ja!

Stenborg

Vi er de unge! Vi ejer Tiden; men Tiden ejer ogsaa
os! Rett og Pligt er her et og det samme! Frihed for
enhver berettiget Stræben! Albuerum for enhver Daads-
kraft – som er af det Gode! Hør mig, vi vil stifte en
Forening – Pengesækken har opphørt at regjere i Sognet –

Faksimile

Kammerherren

˹Bravo!˺ Hurra. – Altsaa dog Monsen –

Stenborg

Ja Gutter, vi, vi er Valutaen, saasandt der er Malm
i os, Vore Viljer det er det klingende Sølv som skal gjæl-
de – og Modstand, Krig og Nederlag for hver den som
vil hindre os i at udmynte os!

Mængden

Hurra!

Stenborg

Man har slængt mig et haanligt Bravo i Ansigtet her
ikveld –

Kammerherren

Nej!

Stenborg

Jo – Men hverken Takk eller Trusel gjælder for den
der vil hvad han vil! Og dermed Gud befalet – ja han
Forsynet, thi det er dog hans Ærinder, vi gaar i vor
unge Gjerning! Leve de unges Forening – Vorherre
er med os – Naar vi vil, saa kan vi alt; bare ikke
forsagte der, hvor vi tør bære Panden højt – Ind i
˹Og nu ind till Restauratøren˺ Teltet – nu i denne Time – vil vi stifte vor Forening –

Mængden

Hurra! Bær ham! Bær ham! (løfter ham ud)

Andre

Tall! Mere, Mere!

Stenborg

Samhold, bare Samhold! Det staar till os om vi
vil styre vor lille Verden – Hurra for Vorherre & Compl

(bæres under stormende Jubel ind i Teltet.)

Faksimile

Kammerherren

Det havde jeg aldrig troet –!

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Lundestad

Det gjør mig rigtig inderlig ondt

Doktoren

Hvilket, Herr Kammerherre –?

Kammerherren

Og ham er det j<...> man har skildret som, som – nu vil
jeg da haabe at denne Herr Monsen – og hans Slæng vises
indenfor sine rette Grænser –

Doktoren

Men Herr Monsen er allerede meget begrænset –

Kammerherren

Aa De har nu aldrig Alvor for Nogenting – ja jeg siger
for Nogenting – men fy for Pokker – dette prægtige unge
Menneske har jeg jo været grov imod –

Doktoren

Ja saa –

Thora

Visiten?

Kammerherren

To Visiter – men { <...> }man havde jo ogsaa skildret
ham – naa heldigvis kan jeg bøde paa det –

Thora

Hvorledes –

Kammerherren

Kom Thora – min Takk skylder jeg ham

Doktoren

Ja men Herr Kammerherre –

Thora

Tyss!

Faksimile

Kammerherren

Har man forløbet sig, saa faar man gjøre det
godt igjen; det er simpel Pligt – Godnatt Herr Doktor
saa fik jeg dog min Festglæde – det er mere end De
har beredt mig idag –

Doktoren

Jeg. Hr Doktor –.

Kammerherren

Aa ja ja – baade De og andre –

Doktoren

Men maa jeg da ikke spørge hvad jeg –

Kammerherren

Herr Værkslæge – ingen Paatrænghed – jeg er aldrig
{P}paatrængen – naa, i Guds Navn forresten, {g}Godnatt

(han og Thora gaar.)

Aslaksen

(fra Teltet.)

Hej Oppvarter! Pen og Blæk! Jo, nu gaar det løs, Herr
Doktor –

Doktoren

Hvad gaar løs!

Aslaksen

Han stifter Forbundet; – det er næsten stiftet – Blæk og
Pen, siger jeg – det er os, de unge, som befaler (bort.)
ingen Oppvarter tillstede – det er de lokale Forholdes
Skyld. (bort.)

{ <...> }Lundestad

Puh! dette her har været en varm Dag!

Doktoren

Jeg er bange De faar varmere Dage herefter

Faksimile

Lundestad

Saa?

Doktoren

Ja har De ikke hørt om det nye Forbund?

Lundestad

Nej! Jo lidt har jeg rigtignok hørt –

{ Lu }Doktoren

Og hvad siger De saa till det –

Lundestad

Hm jeg siger ingenting – hvad skal en vel sige –

Doktoren

Men det er jo Begyndelsen till en Kamp om Magten her i
Kommunen.

Lundestad

Ja ja, Kamp er god – han er en Mand med gode {g}Gaver,
han, S{ <...> }tenborg –

Doktoren

Og en Mand som vil frem –

Lundestad

Ungdommen vil altid frem – jeg vilde ogsaa frem
da jeg var ung – der er ingenting at sige paa det – men
en kunde kanske gaa indenfor Døren –

Doktoren

De melder {d}Dem da vel ikke ind –?

Lundestad

Aa { <...> }nej; hvad skulde de bringe mig gamle Stakkar till –

Daniel Hejre

Naa, skal De ind og interpellere? Hvad? Gjøre
Opposition – For saa maa De skynde Dem –

Faksimile

3 & 4

Lundestad

Aa jeg kommer vel altid tidsnok.

Daniel Hejre

Forsent, Faer! Lovene er alt vedtagne.

Lundestad

Saa kan en vel faa høre paa. Jeg skal holde mig stille –

(gaar ind.)

Daniel Hejre

Det er ogsaa en af de faldende Træer! Mangt og Mange vil
komme till at falde nu! Her vil komme till at se ud som
en Skog efter Storm –

Doktoren

Men sig mig, Herr Hejre, hvad kan det egentlig inter-
essere Dem?

Daniel Hejre

Interessere mig? Jeg er ingen interesseret Mand, Herr
Doktor – naar jeg fryder mig saa er det paa mine
Medborgeres Vegne – her vil blive Liv, Indhold, Stoff, –
for mig personligt, Gudbevares, for mig kan det være
ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde og K{j}ejseren af
Østerrig og Kongen af Frankrig, det er mig det samme
{om}enten Svinet æder Hunden eller Hunden Svinet. (gaar.)

(Fanfarer og Hurraraab i Teltet,)

Mængden

(indenfor)

Sagfører Stenborg leve! Han leve! Hurra! Hurra for For-
bundet! Vin, Punsch! Hej, hej! Øl! Hurra!

Faksimile

(Stenborg kommer ud af Teltet, uden Hatt og i stærk
Bevægelse.)

Stenbor

Doktoren

.˺

Naa; se, der har vi jo Vorherre junior.

Stenborg

Bastian Monsen

(fra Teltet.)

Gud velsigne Dem og alle Mennesker! (med taarekvalt
Stemme) Uf, Doktor, jeg kjender mig saa stærk ikveld!
Jeg maa gjøre noget.

Doktor Fjeldbo

Gener Dem ikke. Men hvad vil De gjøre?

Bastian

Jeg tror jeg gaar ned paa Dansesalen og prygler et
Par af mine Venner. (gaar.)

(Stenborg kommer ud af Teltet, uden Hatt og i stærk Be-
vægelse.)

Doktor Fjeldbo

Naa; se, der har vi jo Vorherre junior.

Stenborg

Kjære Fjeldbo{!}, er dig det dig?

Fjeldbo

Ja, for du er da vel udnævnt?

Stenborg

Udnævnt? Till hvad?

Fjeldbo

Till Samfundets Vorherre, – Formand, mener jeg –

Stenborg

Ja naturligvis, men –

Faksimile

Fjeldbo

Og hvad skal det saa videre kaste af sig? Tillids-
hverv i Kommunen? En Bankbestyrerpost? Eller kan-
ske et Storthingsvalg?

Stenborg

Aa snak ikke till mig om sligt. Du mener det
heller ikke. Du er ikke saa flad og tom som du
gjerne vil synes –

Fjeldbo

Nu skal vi høre!

Stenborg

Fjeldbo! Vær mig en Ven! { D }Vi er aldrig kommet hin-
anden paa Livet før. Der var saa meget uhyggeligt
hos dig, Spas og Spot, som stødte mig tillbage. –
Aa, det var dog Urett af mig. O, du evige Gud, hvor
jeg er lykkelig.

Fjeldbo

Du ogsaa! Jeg med; jeg med!

Stenborg

Ja var jeg ikke den usleste Usling paa Jorden, hvis ikke
all denne Velsignelse gjorde mig god og brav!
Hvormed har jeg fortjent det, du! Hvad har jeg
Skabhals gjort at jeg blev saa rigt begavet –

Fjeldborg

Her er min Haand! ˹du Galning.˺ Ikveld holder jeg ˹minsæl˺ af dig.

Stenborg

Takk! Vær trofast og sand! Jeg skal være det!
Ja er det ikke en usigelig Lykke saaledes at kunne løfte
og rive dem med sig alle de mange? Maa man ikke

Faksimile

blive god af Takknemmelighed? Og hvorledes maa
man ikke elske alle Mennesker? Jeg synes jeg kunde
kryste dem i Favn allesammen, græde og bede dem om
Forladelse fordi Gud har været saa partisk at give
mig mere end dem.

Fjeldbo

Jeg er med! Ikke et Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen
˹var jeg Mand for at˺ kunde jeg træde paa ikveld –

Stenborg

Du –?

Fjeldbo

Punktum! Derom er ikke Talen. Jeg vilde kun sige
at jeg forstod dig.

Stenborg

Hvad for en dejlig Natt! Musikken og Jubelen klinger langt
ud over de stille {e}Enge <...> ! Ja, den Mand, hvis Liv ikke taer
sin Daab af slig en Time, han fortjener ikke at leve paa
Guds Jord –

Fjeldbo

Ja men { <...> }sig mig nu, – hvad skal saa videre bygges –
imorgen og alle Ugedage –

Stenborg

Der skal ingen Ugedage være; jeg vil gjøre det fest-
ligt –! Du Fjeldbo – jeg har engang drømt – eller kanske
jeg har seet det – dog nej, jeg drømte dog – – jeg syntes
der var kommen Dommedag over Jorden. Jeg kunde
se hele dens Runding som en mørk umaadelig Øde-
mark. Ingen So{ <...> }l var der – kun et gult Uvejrslys –

Faksimile

Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alt med
sig. Først strøg den visne Blade, saa strøg den Menne-
sker; men de holdt sig paa Fødderne endda – Kapperne
slog om dem, saa de bøjede ※ Knæ i Løbet – de saa først
ud som Spidsborgere der løber efter sine Hatte i Blæst – men
det var da de kom nærmere var det Kong{ r }er, og det de
løb efter, det de altid var nærved at naa men aldrig
naaede, det var Kroner og Rigsæbler ※, og saaledes kom
Hundreder efter Hundreder og ingen vidste hvad det gjaldt
men mage<...> jamrede og spurgte hvorfra er den
da kommen denne forfærdelige Storm. Da blev det
svaret: en Røst talte ˹højt˺, og denne ene Røst gav sligt Ekko
at Stormen vaktes – ˹ [HIS: Tilføyelsene er skrevet i høyre marg.]
※ saa de næsten foer som siddende i
Flugten ˺ ˹
※ og der var gamle Raad<...> som
løb efter Protokoller˺

Fjeldbo

Naar drømte du dette –?

Stenborg

Aa engang, ˹jeg mindes ikke˺ som Gut , for ˹flere˺ mange Aar siden –

Fjeldbo

˹Der var formodentlig Oppstand etsteds i Europa˺ Under den sidste polske Oppstand kanske . ˹Og saa har du˺ Du har spist
tungt till Aften og læst Aviser ovenpaa –

Stenborg

Og den samme Isnen, den samme Risslen nedad
Ryggen har jeg følt ikveld – Jeg vil være Røsten –

Fjeldbo

˹Hør, kjære St du skal˺ Kjære Ven, standse itide og tænke dig om. Du vil være Rø-
sten siger Du – Godt! Men hvor vil du være Røsten? Her i
Distriktet.※ Og hvem skal være Ekkoet der slaar saa Stormen
vækkes? Jo Folk som Daniel Hejre, og Bogtrykker As-
laksen, det fedryggede Geni Bastian Monsen o. s. v – ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]
※ i Fogderiet, eller, hvis det kommer højt – her i Amtet –˺

Faksimile

Og istedet for de flygtende Kejsere og Konger vil vi faa
se Jernværkejer Brattsberg som løber efter sin tabte Indflydelse
i Kommunalsager og Gaardbruger Anders Lundestad som
har mistet sin Storthingsfuldmagt – Hvad blir saa det Hele –
det blir hvad du syntes i Førstningen i Drømmen, – Spids-
borgere i Blæst –

Stenberg

Det, – det skal jeg huske dig, du!

Fjeldbo

Og naar saa dertill kommer, at Du, blind og besnakket
og ˹forlokket˺ forledet, som du er, bringer dine Vaaben netopp mod
det hæderlige og dygtige iblandt os –

Stenborg

Det er ikke sandt!

Fjeldbo

Det er sandt! ˹Monsen paa Storli˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen begynner i løpende tekst og fortsetter over flere linjer i høyre marg.]
har smurt dig om Munden – Bratts-
berg er en Hædersmand, og hvor-
for har Proprietæren lagt ham for
Had, jo fordi…˺

Stenborg

Jeg vil ikke høre et Ord mere! – Fjeldbo, du har gjort
en ond Gjerning ikveld.

Fjeldbo

Det har jeg ikke –

Stenborg

Du har taget Glæden og Løftelsen fra mig – jeg har
ikke andet end Ækkelhed tillbage –

Fjeldbo

Nej, men kjære Stenborg –!

Stenborg

Lad mig være –; men du er jo udtørret – hvad skulde
du kunne have andet end Spott at byde –

Faksimile

Fjeldbo

Nu vil du resonnere dig fra Sandheden; det er ure-
deligt mod dig selv –

Stenborg

Lad mig være, siger jeg; hvad Rett havde Du till at
bryde ind i min Lykke – Det er Løgn og Snakk,
hvad du siger – ja dersom jeg tænkte at blive staaende
ved det første Skridt ※ –

– Hør, hør! De drikker min
Skaal! Hvad der kan gribe saa mange, – ved den evige,
det har Sandhed i sig.

(Cand: Helle, Frøkenerne Monsen og Brattsberg kommer)

Candidat Helle

See der, Frøken, der staar netopp Sagfører Stenborg!

Thora

Ja saa følger jeg ikke længere. Godnatt, Ragna, Godnatt, God-
{G}natt!

Candidaten

Frøken Monsen

Godnatt, Godnatt –! (de gaar.)

Thora

Jeg er Jernværksejer Brattsbergs Datter. Jeg har et Brev
till Dem fra Faer. (gaar.) (vil gaa)

Fjeldbo

Faar jeg ikke Lov at følge

Thora

Stenborg

Brev till mig?

Thora

Ja, vær saa god. Her er det.

[Forfatternote: ※ NB indre Udvikling!] ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i nedre del av høyre marg og nederst på siden. Siste replikk er pga. plassmangel skrevet til venstre for og parallelt med foregående replikk.]

Sig mig, har jeg Evner?

Fjeldbo

Hold fast ved hende! Det er en
stor Lykke! O, jeg kunde sige
dig saa meget –

Stenborg

Virkelig? Kan du – hun kommer jo till
Frøken Brattsbergs – hvad har du hørt

Fjeldbo

Du forstaar mig ikke

Faksimile

Fjeldbo

Faar jeg ikke Lov at følge?

Thora

Nej Takk, følg ikke – Godnatt (hun gaar)

Stenborg

(læser ved en Lygte)

Hvad for noget?

Fjeldbo

Men kjære, hvad skriver Kammerherren

Stenborg

.
(brister i Latter)

Det havde jeg ikke ventet –!

Fjeldborg

Men sig mig dog –

Stenborg

Kammerherre Brattsberg er en ynkelig Karl –

Fjeldbo

Hvad er det du siger –

Stenborg

Ussel! Ussel! Sig det igjen till hvem du vil –
– naa – lad forresten være – det blir mellem os –

Monsen

Hr Formand! Hvor er Herr Stenborg –

Mængden

Hurra! Der er han!

Aslaksen

Og her er Punsch!

{L}Stenborg

Takk, ikke mere!

Faksimile

legg: 4, blad: [1]r

Monsen

Og imorgen samles vi jo paa Storli for at –

Stenborg

Imorgen – nej – var det imorgen –

Monsen

Ja vist – for at faa Programmet –

Stenborg

Nej, imorgen kan jeg ikke godt – jeg skal se imor-
gen eller i ov Dagen derefter – Naa, Godnat – mine
Herrer, og Hurra for Fremtiden –!

Mængden

Hurra –! Vi følger ham hjem

Andre ˹ Daniel Hejre.˺

Hvor boer han –

Anders Lun

Anders Lundestad

Hvor boer han.

Daniel Hejre

Hos Madam Bagholmen –

Stenborg

Godnatt, Fjeldbo!

Fjeldbo

Godnatt – og glem det, om jeg har forstemt dig –

Stenborg

Det er glemt –

Fjeldbo

Men hvad du sagde om Kammerherren

Stenborg

Hys hys, det var overdrevet i Udtrykket – Naa da,
Unge og gamle; vil I være med, saa kom!

Faksimile

legg: 4, blad: [1]v

Jeg gaar i Spidsen!

Mængden

Sang – Sang, Musik!

(Nationalsangen spilles.)

Ringborg

Jeg vil se hvad det blir till; gaar de ikke med?

Anders Lundestad

Aa nej, jeg er gammel! For mig er det bedst jeg gaar
hjem og lægger meg.

[Forfatternote: 26/10.68.]

Faksimile

[Forfatternote: 12/11.68]

Anden Akt.

(Havestue hos Kammerherrens. Indgangs-
dør i Baggrunden. Paa venstre Side Dør till
Spisesalen. Tillhøjre stor aaben Udgang till
Haven.)

Bogtrykker Aslaksen ved Indgangen. En Stuepige
med Frugtskaaler ved Døren tillvenstre.

Stuepigen

Ja, men De hører jo Selskabet sidder tillbords endnu. De
faar komme igjen siden.

Aslaksen

Nej; saa faar jeg heller faa Lov till at vente.

Stuepigen

Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der saa-
længe.

(hun gaar ind i Spisesalen. Aslaksen sætter sig ved
Døren. Opphold. Doktor Fjeldbo kommer fra Bag-
grunden. Stuepigen fra Spisesalen.)

Stuepigen

Aa, hvor sent Doktoren kommer{;}.nu

Fjeldbo

Jeg blev kaldt ud i Sygebesøg – ˹Naa, Goddag, Aslaksen,
er De her?˺

Stuepigen

Baade Kammerherren og Frøkenen har spurgt saa meget

Faksimile

legg: 4, blad: [2]v

efter Dem.

Fjeldbo

Saa de har det?

Stuepigen

Ja Doktoren maa endelig gaa ind; eller skal jeg kan-
ske sige till at –

Fjeldbo

Nej nej; lad være; jeg skal altid faa en Bid Mad
sidenefter; nu venter jeg her saalænge.

Stuepigen

Ja, de er snart færdige.

(ud i Baggrunden.)

Aslaksen

Og De kan lade sligt et Gjestebudsmaaltid gaa fra Dem
– med fin Vin – og alt godt –

Fjeldbo

Ja for Pokker; man faar snarere for meget end for
lidt af det Gode her i Egnen –

Aslaksen

Siger de det? Det kan jeg ikke være enig med Dem
i.

Fjeldbo

Hm; men sig mig, – det er nogen De venter paa

Aslaksen

Det er nogen jeg venter paa ja.

Fjeldbo

Og hjemme staar det taaleligt till? Deres Kone –

Aslaksen

Ligger tillsengs som sædvanligt; hoster og tæres
væk –

Faksimile

legg: 4, blad: [3]r

Fjeldbo

Og den næstældste –

Aslaksen

Aa han er og blir nu vanfør; det ved De jo –
det skal saa være for os; hvad Fanden kan det
nytte at snakke om sligt

Fjeldbo

Lad mig se paa Dem, Aslaksen.

Aslaksen

Naa; hvad vil De se?

Fjeldbo

Idag har De drukket.

Aslaksen

Det gjorde jeg igaar ogsaa.

Fjeldbo

Igaar; ja det fik endda saa være – men idag og –

Aslaksen

End de derinde da? Jeg synes de ogsaa drikker –

Fjeldbo

Ja, kjære Aslaksen, De har Rett paa en Maade; men
Vilkaarene er nu engang saa forskjellige her i Verden.

Aslaksen

Jeg har ikke valgt mine Vilkaar.

Fjeldbo

Nej, Vorherre har valgt for Dem.

Aslaksen

Nej, det har han ikke; det er Mennesker, som har valgt.
Daniel Hejre valgte da han tog mig ud af Trykkeriet
og satte mig till at studere; og Kammerherre Brattsberg

Faksimile

legg: 4, blad: [3]v

valgte da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte gaa
tillbage till Trykkeriet igjen –

{As}Fjeldbo

Nu taler De mod bedre Vidende; Kammerherre Brattsberg
har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre ruinerte
sig selv –

Aslaksen

Lad gaa. Men hvor turde Daniel Hejre gaa hen og ruinere
sig selv naar han havde ˹sligt˺ Ansvar baade ˹mod˺ mig mig? og andre?
Vorherre har ogsaa sin Skyld, forstaar sig. Hvorfor skulde
jeg han give mig Evner og Anlægg –? {n}Naa {D}dem kunde jeg
da endelig brugt, som en skikkelig Haandværksmand; men
saa k{ <...> }ommer den gamle Sludderbøtte –

Fjeldbo

Det er styggt af dem, hvad de der siger – ˹Daniel Hejre˺ han tog sig
dog visst af Dem i den bedste Mening.

Aslaksen

Ja hans gode Mening kan sgu lidet hjælpe mig –
Derinde, hvor de nu sidder, der sad jeg ogsaa, var som en af de
andre – var fint oppklædt; ja, ˹det var vel noget˺ hvad var ikke det for mig, som havde
læst saa mangt om alt det herlige i Verden – jo Pyt; hvor længe
var Jeppe i Paradis? Ud af de Knald og Fald; ud at det igjen –
hele ˹Herligheden˺ Historien gik i Fisk som vi siger i Trykkeriet –
Aa, det er jo ikke værre for ham, sae de andre; har har jo
lært sit Haandværk – ja det er en god Snak; efter sligt noget
er ikke ens Stand ikke ens Stand længer –; jeg gifted mig
i min Stand, og giftede mig altsaa under min Stand –
de fornemmes Stand, det var min Stand; men jeg var ikke for-
nem og det var altsaa ikke min Stand – de tog Fodfæstet
væk under mig og satte mig ud paa en glatt Is – og saa

Faksimile

legg: 4, blad: [4]r

maa jeg endda høre ˹Slængord˺ Skidtord fordi jeg ˹snubler˺ slinger –

Fjeldbo

Ja jeg vil visselig ikke gaa haardt irette med Dem –

Aslaksen

Nej det gjør De ogsaa Rett i. Det er et underligt Røre –
Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren og Skjæbnen
og Omstændighederne – og mig selv ogsaa – ˹det kan De kalde Vorherre & Comp, det˺ jeg tænker ˹tidt˺ ofte
paa at klare det ud fra hinanden og skrive en Bog
om det; men det er saa forbandet indfiltret at –
Se saa; nu gaar de fra Bordet.

(Sagfører Stenborg førende Thora og Margrete kommer ud af
Spisestuen.)

Stenborg

Ja jeg er jo fremmed; Damerne faar sige hvor jeg skal
føre Dem he{m}n.

Margrete

Ud i det fri; De maa se Haven.

Stenborg

O ja; det skulde være dejligt –

(de gaar ud tillhøjre.)

Fjeldbo

Men i Guds Navn; det var jo Stenborg!

Aslaksen

Ja det er ham jeg skal have fatt i; jeg har rendt
længe nok efter ham; først till Storli; der var han
ikke; saa hjem til ham; der vidste de ingen Besked; havde
jeg ikke mødt Daniel Hejre saa –

Daniel Hejre og Erik Brattsberg kommer fra Spisestuen.)

Daniel Hejre

He-he; det var minsæl en excellent Sherry; jeg har ikke

Faksimile

legg: 4, blad: [4]v

smagt Magen siden den jeg var i London.

Erik Brattsberg

Ja ikke sandt? Den kan live et Menneske opp! Men
De kan tro den har kostet Penge.

Daniel Hejre

Sig{ <...> }er intet; Gud give mine Penge altid var blevne saa
vel anvendte.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Erik

Deres? Naa j{ <...> }a {og}– ja – vel
ja!

(begge ud i Haven)

Fjeldbo

De skal tale med Stenborg, siger De?

Aslaksen

Ja vel.

Fjeldbo

I Forrettninger?

Aslaksen

Forstaar sig; Festberettningen i Bladet –

Fjeldbo

Ja, ved {d}De hvad; saa skal {d}De vente derude saalænge –

Aslaksen

I Forstuen Ude i Gangen?

Fjeldbo

I Forstuen ja; her er hverken Tid eller Sted –
jeg skal passe paa naar Stenborg blir et Øjeblik alene
hører {d}De –

Aslaksen

Bevares vel; jeg skal bie till min Tid kommer –

(ud i Baggr:)

(Kammerherre Brattsberg og Anders Lundestad fra Spisestuen)

Kammerherren

Manérlig, siger De? Nej, han er sandelig meget mere end

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [1]r

5 & 6.

manerlig! Han er

Lundestad

Ja ja; naar Kammerherren er fornøjet, saa kan sagtens
jeg være det.

Kammerherren

Aa ja, det skulde jeg mene. Naa, der har vi Doktoren –
og med en tom Mave, kan jeg tænke.

Fjeldbo

Siger intet, Herr Kammerherre; jeg ved Vejen till Spise-
kammeret; jeg betragter mig halvvejs som hjemme i
Huset –

Kammerherren

Se se; gjør {d}De det, nu? Det skulde {d}De dog ikke gjøre
før Tiden –

Fjeldbo

Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde opp? De har
jo selv tilladt mig.

Kammerherren

Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. Naa naa,
betragter dem De Dem som hjemme, saa finder
de vel Vejen till Spisekammeret. Se det er en; ham
kan de kalde en Lykkejæger og – g<...> og det andet, som
jeg ikke husker.

Fjeldbo

Men Herr Kammerherre!

Lundestad

Nej jeg forsikkrer –

Kammerherren

Ingen Disputer ovenpaa Maden; det er ikke tjenligt
nu faar vi snart Kaffe – (blander sig blandt Gjæsterne.)

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [1]v

Lundestad

.
(till Fjeldbo)

Skulde De hørt saa underlig, som Kammerherren er idag?

Fjeldbo

Det mærkede jeg allerede igaar Aftes.

Lundestad

Tænk; han vil endelig at jeg skal have kaldt Herr Stenborg
for en Lykkejæger og sligt noget.

Fjeldbo

Naa saa!

Lundestad

Det maa nu endelig ikke tro det. Jeg har kanske snakket
i almindelighed om Rodhuggere og Lykkejægere; men
nævnt Sagfører Stenborgs Navn; nej, Gud bevare mig
for det!

Fjeldbo

Aa pytt, Herr Lundestad; om nu saa var? Men undskyld;
jeg maa ud og hilse paa Husets Damer.

(ud i Haven.)

Lundestad

.
(till Ringdal)

Hvorledes hænger det dog sammen at Sagfører Stenborg
kommer her?

Ringdal

Ja sig De mig det. Han stod ikke paa Listen fra
først af –

Lundestad

Men bagefter; efter den Tilltale Kammerherren fik igaar

Ringdal

Ja kan De skjønne Sligt?

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [2]r

Lundestad

Skjønne det? Aa, jo; aa jo.

Ringdal

.
(sagte).

Mener De Kammerherren er rædd for ham?

Lundestad

Jeg mener han er varsom, mener jeg.

(ud i Haven.)

(Margrete og Stenborg fra Haven.)

Margrete

Ja, ikke sandt? Udsigten ned oppe fra Lysthuset er dejlig?

Stenborg

Alting er dejligt her. Haven og Udsigten og Menneskene –
o, du gode Gud, hvor altsammen er dejligt –! Og her boer
De hele Sommeren?

Margrete

Nej, vi ikke; vi kommer og gaar. Min Vi har vor Gaard inde
i Byen – stort Hus – ja De skal faa se det.

Stenborg

Og der bor ogsaa Deres Familje –

Margrete

Familje? Nej, hvem skulde den Familje være?

Stenborg

Ja jeg vidste ikke –

Margrete

Vi Fjeldprinsesser har ingen Familje –

Stenborg

Fjeldprindsesser!

Margrete

Prindsessen over Vættefjeld og Hexekollen og alle de Houger

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [2]v

hvor det spiller om Thorsdagsnatten.

Erik Brattsberg

(fra Haven)

Naa endelig finder man da den lille Frue!

Margrete

Ja, Fruen fortæller Herr Stenborg sit Levnetsløb –

Erik Brattsberg

See, se; og hvad Figur spiller Ægtemanden deri –

Margrete

Ægtemanden spiller naturligvis Prins. De ved, der kom-
mer altid en Prins og løser Trolddommen; og saa er der
alting godt og vel, og saa er der Glæde og Gratulation
i Verden – og saa er Eventyret ude –

Stenborg

For Ude? Aa det var Skade! Det var for kort –

Margrete

For kort; ja kanske paa en Maade –; men
i Virkeligheden maa De ikke tro det er ude. Ikke sandt, Erik;
jeg blev Dronning, –

Erik Brattsberg

Ja det blir de fleste Prindsesser –

Margrete

Udenlands ja, i et fremmed Rige, der blir alle Prinsesser.
Den første i Rangen, det er jo Dronningen; min Mand
har dejlige Statuer og dejlige Malerier – men ved De
hvem han kalder den dejligste –

Erik Brattsberg

Det kalder han dig, din Hex!

Margrete

Og saa elsker han Musik; han har Flygeler og Pianoer

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [3]r

og Pianinoer og Spilledaaser – men hvem tror de han
helst vil høre –

Erik Brattsberg

Skal jeg nu smigre igjen –

Margrete

Det er en Dronnings Rettighed –

(Fjeldbo og Thora kommer fra Haven)

Margrete

Kjære Thora er du der – du er da vel ikke syg –

Thora

Jeg nej –

Margrete

Jo det er du vist – jeg synes du konsulerer Doktoren
saa ivrigt

Thora

Nej, jeg forsikkrer dig –

Margrete

Snak – lad mig føle – du brænder – kjære Doktor, tror
de ikke den Hede gaar over –

Fjeldbo

Alting skal have sin Tid –

Thora

Frost er da heller ikke bedre –

Margrete

Nej, den jævne {m}Middeltemperatur – det siger min
Mand ogsaa –

(Kammerherre Brattsberg fra Haven.)

Kammerherren

Naa? Hele Familjen samlet i fortrolig Klynge? Det
er just ikke meget høfligt mod de øvrige Gjæster –

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [3]v

Thora

Kjære Faer, nu skal jeg strax –

Kammerherren

Aha, det er Dem Damerne gjør Kour till, Herr Stenborg;
det skal jeg besørge.

Thora

(sagte till Fjeldbo)

Bliv!
(gaar ud i Haven)

Kammerherren

(ser efter Erik og Margrete)

At faa de to skillt ad, det er nu ikke at tænke paa.

Fjeldbo

Det vilde ogsaa være en syndig Tanke.

Kammerherren

Ja, hvorledes dog Vorherre er Daarernes Formynder! Der
kommer Lys og Liv over os alle naar hun viser sig; hun
er rigtignok blevet en Velsignelse for Erik; ja, vi Men-
nesker er kortsynte, Doktor; ved De noget Middel mod den
Fejl?

Fjeldbo

Ja; Lærepengene. Man husker tillbage og ser klarere
en anden Gang.

Kammerherren

En anden Gang? Ej-ej; Takk for det Raad. Men De, som
regner Dem for hjemme her, De skal saamæn ogsaa tage dem
lidt af vore Fremmede –

Fjeldbo

Ja vel; Stenborg, skal ikke vi to –

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [4]r

Kammerherren

Aa nej, kjære; derude gaar Amtmanden – min gamle Ven,
˹Herr˺ Daniel Hejre –

Fjeldbo

Ja han betragter sig ogsaa som hjemme her –

Kammerherren

Ha ha ha! Han gjør saa ja –

Fjeldbo

Naa, vi skal gjøre vort bedste.

(gaar.)

Kam Stenborg

Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre; jeg maa
sige, jeg blev forundret over at se ham her.

Kammerherren

Gjorde De det? Herr { <...> }Gamle Hejre og jeg er Skolekam-
merater og Ungdomsvenner, og vi har desuden havt
mange Affærer sammen –

[Forfatternote: Kammerherren Jordegodset – taget igjen paa Odel –]

Stenborg

Ja de Affærer har jeg hørt ˹adskilligt om af Daniel Hejres egen Mund;˺ lidt om; Daniel Hejre har selv
berørt dem, men jeg maa tillstaa paa en meget lidet
venskabelig Maade –

Kammerherren

Min kjære unge Ven, Herr Hejre er min Gjæst – det faar
De ikke Lov at glemme – fuld Frihed i mit Hus – men
med Forbehold – intet uridderligt i Omtale af Fraværende

Stenborg

Jeg beer meget om Forladelse!

Kammerherren

Naa naa naa de hører till den unge Slægt
som ikke regner det saa nøje. Herr Hejre er en Mand, som jeg

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [4]v

jeg skal takke og prise alle mine Dage. Ja, det er ham min
Søn {S}skylder sin huslige Lykke –

Stenborg

Herr Hejre?

Kammerherren

Min Svigerdatter, Margrete, min lille Yndling – tog han
sig af i hendes Ungdom. Hun er Datter af Musiklærer Sjøblom
˹som flytted herind fra Sverig –˺ død for længe siden – En Musiklærers Kaar er ikke de bedste
han var fremmed her i Byen –, en hans Livsvaner var ikke
altid til Fræmme for Familien – Daniel Hejre var
det som fik hendes vidunderlige Anlægg for Musik udvik-
lede – derved kom hun i min Søns Nærhed –

Stenborg

Naa ja, paa den Vis er han rigtignok et Redskab

Kammerherren

Det er vi allesammen; de ogsaa; det vil sige et nedrivende –

Stenborg

Aa Herr Kammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske skam-
fuld –

Kammerherren

Skamfuld –

Stenborg

Ja det var i højeste Grad upassende –

Kammerherren

Om Formen vil vi ikke disputere; Meningen var god –
og det vil jeg bede Dem om; er det Noget, saa kom till
mig; tal aabent med mig – ærligt og ligefrem; ser de
vi vil jo det bedste – det er min Pligt

Stenborg

Og det tillader De mig –

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [5]r

Kammerherren

Ja det ved Gud jeg gjør; tror De ikke jeg længe har
set at der her er mangt og meget, der ikke er som
det skulde være; at Livet her paa visse Hold har
taget en Rettning, som er alt andet end ønskelig; – men
jeg er gammel, det er min Natur imod at bryde frem
med Reformer; De, Herr Stenborg, H har alle
Betingelser, vi vil holde sammen, –

Stenborg

Takk, Herr Kammerherre, Takk, Takk!

( ˹Ringdal˺ Doktor Fjeldbo , Anders Lundestad og Daniel
Hejre fra Haven.)

Fjeldbo Ringdal

Ja nu kan vi jo spørge Kammerherren.

Kammerherren

Hvad vil de spørge om?

Ringdal

Aa det er Lundestad, som har faaet Nykker paa sine
gamle Dage. Valgmandsvalget skal gaa for sig paa Fre-
dag, og nu taler han om at frasige sig Storthingshvervet

Kammerherren

Hvad for noget –

Lundestad

Aa ja, jeg blir gammel – det tør være bedst at her kommer
nye Kræfter ind –

Ringdal

Ja det tror han Kammerherren ønsker –

Kammerherren

Jeg, kjære gamle Ven, hvor kan de tro sligt

Lundestad

Aa jo det er saa rimeligt; naar der dukker friske Kjæmper

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [5]v

Kammerherren

Nej men hvad er dog dette for noget? Gaa dog ikke i et nedstemt
Øjeblik hen og – dette her er en vigtig Sag for Distriktet

Lundestad

Ja, hvis jeg faar forklare Kammerherren mine Grunde

Kammerh

Kom – kom du med, Hejre –

Daniel Hejre

Jeg, Gudbevares Højstærede – hvad vil du med mig
jeg har ingen Stemme i Statssager

Kammerh

Talemaader; kom nu –

Daniel Hejre

Frabedes, Højstærede – hvad skal jeg der; kun du alene
ved hvad der tjener till dit og Distriktets Tarv

Kammerh

Saa bliv da, Stivnakke – { <...> }men kom De, Ringdal – vi
maa dog høre de Grunde –

(han, L. og R. ud till Venstre; Fjeldbo fra Haven)

Fjeldbo

Er Kammerherren gaaet ud?

D. H.

Hyss, de Vise holder Raad! Stort Nytt Doktor
Lundestad frasiger sig Storthingshvervet –

Stenborg

Ja kan du begribe det

Fjeldbo

Aa det er ikke muligt!

Daniel Hejre

Jo nu blir her Røre – Det er deres Forening, som be-

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [6]r

gynder at virke. Ved de hvad de skulde kalde den Forening
Her Sagfører? De skulde kalde den ˹det˺ engelsk Salt, Faer –

Stenborg

Tror de virkelig det er vort Forbund –

D. H.

Ja det er da minsæl ingen Tvivl om; ja saa faar
vi altsaa dog den Glæde at skikke Herr Monsen afsted
som Storthingsmand – gid han allerede var afsted – men
han faar bundne Hænder – Herr Stenborg – bagbundne
om jeg saa maa sige –

Stenborg

Hvorledes det –

D. H.

Tror De ikke gamle Lundestad vil stille sine
Betingelser, staa bag og holde Tømmene –

Fjeldbo

Ja det gjør han –

D. H.

Og naar han sikkrer sig, saa sikkrer han sig absolut –
He-he – jeg husker en Historie om ham, som er saa
ypperlig – den fryder mig ind i Sjælen hvergang ˹jeg˺ han
tænker paa den – De ved han har en Søn –

Fjeldbo

Han har tre.

D. H.

Ja men ˹han har˺ især en. det er den yngste ˹Lars Peter˺ – en Dagdriver
et Drog, et Æsel – noksagt, han er Faderens Øjesten
Under den danske Krig rømte han afgaarde for at
gaa derned som Frivillig – Gudskelov, de fik ham
da igjen, men siden den Tid gik gamle Lundestad

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [6]v

med Hjertet i Buxerne, reverenter talt, og pønsed paa
˹Udveje˺ Midler till at sikre Lars Peter˹s˺ ˹dyrebare Liv˺ mod Krigsmolest – ved De
saa hvad han fandt paa –?

Fjeldbo

Nej hvor kan jeg vide – han hugg da vel ikke
en Finger af ham?

D. H.

Snak – det var kun i gamle Dage – nej gjæt bedre

Fjeldbo

Ja saa gjorde han ham kanske nærsynt eller skjeløjet –

D. H.

Sk{ y }ulde det hjelpe? Er der ˹saamange˹n˺ ˹brav Mand˺ der gaar i Felten med et skjævt
Blik˺ ikke saamangen Militær som
ser med et sygeligt Syn – nej gjæt om igjen. Han
assurerte ham komplet, Faer, men hvorved, hvor-
ved –?

Fjeldbo

Nej det kan jeg umuligt gjætte

D. H.

Han ˹fik˺ ˹lod˺ lod Lars Peter ˹anbragt i Armeen˺ ˹gaa Militærvejen˺ blive Militær , Faer –; noksagt; he-he!

(gaar ud i Haven)

Stenborg

Nej, men sig mig, du, hvorledes rimer du alt dette sam-
men?

Fjeldbo

Der er andre Ting, som er vanskeligere at rime sammen.
Hvorledes kommer du her?

Stenborg

Jeg? Ligesom de øvrige; – jeg er indbuden, naturligvis –

Fjeldbo

Ja, du blev det igaaraftes, ˹hører jeg˺ det ved jeg – efter din Tale –

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [7]r

Stenborg

Nu ja?

Fjeldbo

Men at du modtog den Indbydelse –

Stenborg

Ja hvad Fanden skulde jeg gjøre? Jeg kunde da ikke
fornærme de skikkelige Mennesker –

Fjeldbo

Saa? Kunde du ikke det? I din Tale kunde du
det dog –

Stenborg

Aa Snak. I min Tale var det Principer jeg an-
greb, ikke Personer –

Fjeldbo

Og hvorledes forklarer du nu Kammerherrens Indbydelse?

Stenborg

Ja, kjære Ven, der er jo kun en Maade at forklare den
paa.

Fjeldbo

Kammerherren er bange for dig?

Stenborg

Han skal ved Gud ikke faa Grund till det! Han
er en Hædersmand –

Fjeldbo

Det er han!

Stenborg

Og er det ikke noget rørende i at den gamle Mand tager
Sagen paa den Maade – og hvor hans Datter var dejlig da
hun bragte Brevet –

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [7]v

Fjeldbo

Men sig mig; de Affærer fra igaar er da vel ikke kom-
ne paa Tale her?

Stenborg

Aa langtfra; de er altfor dannede Mennesker till
at røre ved sligt – men det bider mig i Samvittigheden;
siden vil jeg gjøre en Undskyldning.

Fjeldbo

Nej det maa jeg bestemt fraraade. Du kjender ikke
Kammerherren.

Stenborg

Naa, saa skal mine Handlinger tale for mig.

Fjeldbo

Du ˹tænker da ikke at slaa om˺ vil da ikke bryde med Storlifolket?

Stenborg

Jeg vil faa en Forsoning tillveje; jeg har jo min
Forening – den er allerede en Magt, som du ser –

Fjeldbo

Ja men en Ting, mens jeg husker det; din Kjærlighed
till Ragna; jeg raadede dig till at gjøre Alvor
af den Sag –

Stenborg

Ja ja det kan vi altid tale om –

Fjeldbo

Nej hør, jeg har tænkt nøjere over Sagen; –
du skal slaa den Plan af Tankerne

Stenborg

Det tror jeg du har Rett i; gifter man sig ind i en
udannet Familje, saa gifter man sig paa en Maade
med hele Familjen –

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [8]r

Fjeldbo

Aa ja, baade af den og af andre Grunde –

Stenborg

Monsen er en udannet Person, det ser jeg nu. Han

Fjeldbo

Ja han er just ingen beleven Mand.

Stenborg

Nej det er sgu visst. Han gaar og taler ilde om
Folk, som han ser i sit Hus, det er uridderligt –
Paa Storli lugter det af daarlig Tobak i alle Stuer –

Fjeldbo

Men kjære Ven, at du ikke har mærket det
forinden nu?

Stenborg

Det er Sammenligningen som gjør det. Jeg kom
paa en falsk Grund i Byggden fra første Færd af.
Jeg faldt i Kløerne paa Partigjængere, som tudede
mig Ørerne fulde – det skal være forbi; jeg
vil ikke l<...> ˹gaa her og slide mig opp som et˺ være noget Redskab for Egennytte
eller for Dumhed og Raahed.[HIS: Ordrekkefølgen er rettet med siffer, gjort med blyant. Det er uvisst hvilken hånd som har utført rettelsen.]

Fjeldbo

Men hvad vil du saa bruge din Forening till?

Stenborg

Foreningen blir uforandret; den er stiftet till at mod-
arbejde slette Indflydelser – jeg ser nu hvorfra de kommer

Fjeldbo

Men tror du Medlemmerne vil se det samme

Stenborg

Det skal de; har jeg kunnet vække dem, saa maa jeg
ogsaa kunne lede det. Jeg tør vel forlange at slige

Faksimile

legg: 5 & 6, blad: [8]v

Karle skal rette sig efter min bedre Indsigt.

Fjeldbo

Men hvis de nu ikke vil?

Stenborg

Saa kan de gaa sin egen Gang. Jeg behøver dem ikke
længere. Og mener du desuden at jeg i halsstarrig Blind-
hed og for et usselt Konsekventsmageris Skyld skulde
lade min Fremtid glide ind i et fejl Spor og aldrig
komme till Maalet?

Fjeldbo

Hvad mener du med Maalet?

Stenborg

Et Liv som svarer till mine Evner og som fylder
alle mine Interesser ud.

Fjeldbo

Ingen svævende Talemaader; de forklarer ingenting.
Rene Ord for Pengene, hvad mener du med Maalet?

Stenborg

Naa, till dig kan jeg sige det. Med Maalet mener
jeg at blive Statsraad, at blive lykkelig gift i en
rig og anset Familje –

Fjeldbo

Se se; og saa tænker du ved Hjælp af Kammerher-
rens Forbindelser –

Stenborg

Ved Hjælp af? Ved Hjælp af? Atter Skidenfærdighed.
Ved Hjælp af mig selv tænker jeg at naa det. Det vil
komme og det skal komme; men ganske af sig
selv. Her vil jeg leve og nyde i Skjønhed og Solskin –
her er fine Sæder, her er Ynde over Livet; her

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [1]r

7 & 8.

er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af. laker-
te Støvler; her er Lænestolene bløde og Damerne
sidder smukt i dem; her gaar Talen lett og elegant
som Fjærboldspil; har plumper ingen Raahed ind og
gjør Selskabet stille – aa Fjeldbo, her først føler jeg
hvad der er Skjønhed i Livet, hvad Fornemhed er. Vort
Studenterliv er plumpt, du; lige opp til Festerne. Jeg
er aldrig før kommet med i noget som kan lignes
med dette her. Og hvilke Mennesker! Ja, vi har dog
virkelig vor Adel; en liden Kreds, en Adel i Dannelse
og den vil jeg tillhøre – Føler du ikke selv at man
luttres her; at Rigdommen her er af en anden Slags –
Naar jeg tænker paa Monsens Rigdom, saa forestiller
jeg mig den i Skikkelse af store Bunker fedtede Papir-
sedler, af ølsmudsede Panteobligationer – men her
her er det Metal – skinnende Sølv – og med Menneskene
er det ligedan – her Valutaen, der ude Repræsentativerne
Kammerherren, hvilken prægtig fin gammel Gubbe –

Fjeldbo

Det er han!

Stenborg

Og Sønnen, djerv, ligefrem, dygtig – men ren –

Fjeldbo

Ganske visst, ganske visst!

Stenborg

Og Datteren du – og Svigerdatteren – hun er den mest
blændende – du gode Gud hvilken rig ˹og ejendommelig˺ Begavelse – ˹Natur –˺

Fjeldbo

Det har Datteren ogsaa

Stenborg

Tillvisse; men ikke saa megen

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [1]v

Fjeldbo

Aa da kjender du hende ikke. Du ved ikke hvor hun er
dyb, stille og trofast.

Stenborg

Hvem?

Fjeldbo

Thora. Frøken Brattsberg.

Stenborg

Ja men Svigerdatteren da! Og intet Snærperi – aaben
ligefrem – erobrende

Fjeldbo

Jeg tror du er virkelig forelsket i hende

Stenborg

Er du I en gift Kone; er du gal, Menneske! Hvad skul-
de det føre till? Nej men jeg blir det, det føler jeg godt
ja; hun er virkelig dyb stille og trofast

Fjeldbo

Hvem?

Stenborg

Thora. Frøken Brattsberg naturligvis.

Fjeldbo

Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig paa –?

Stenborg

Jo det ved Gud jeg gjør –

Fjeldbo

Nej, men det, forsikkrer jeg dig, gaar aldeles ikke an!

Stenborg

Ho-ho! Viljen er en Verdensmagt, du! Vi skal se det
gaar an!

Fjeldbo

Men dette er jo den rene skjære Lettsindighed! Igaar var

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [2]r

det Frøken Monsen –

Stenborg

Ja se det var Overilelse; men det fraraadede du mig
jo selv –

Fjeldbo

Jeg fraraader dig paa det bestemteste at tænke paa
nogen af dem.

Stenborg

Saa; du agter kanske selv at erklære dig for en
af dem?

Fjeldbo

Jeg? Nej det forsikkrer jeg dig –

Stenborg

Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig tillbage
om saa var. Vil man staa mig ivejen, vil man
spærre Fremtiden for mig, saa kjender jeg ingen
Hensyn –

Fjeldbo

Godt, saa vogt dig, at ikke jeg siger det samme –

Stenborg

Du! Hvad Rett har du till at gjøre dig till For-
mynder og Værge for Kammerherre Brattsbergs Familje –

Fjeldbo

Jeg har en Vens Rett – idetmindste!

Stenborg

Pytt, den Snakk fanger du ikke mig med. Du har
Egennyttens Rett, har du! Det tillfredsstiller din
smaalige Forfængelighed a{g}t gaa og være Pot
og Pande her i Huset – derfor skal jeg holdes
b{ <...> }orte

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [2]v

Fjeldbo

Ja det var det Bedste, som kunde times dig. Du
staar her paa en hul Grund.

Stenborg

Gjør jeg virkelig? Tusend Takk. Den Grund har
skal jeg vide at bygge Støtter under –

Fjeldbo

Prøv; men jeg spaar dig, det ramler forinden

Stenborg

Haa haa! Du har Rævestreger bag Øret.
Naa, godt at det kom for Dagen – Jeg k{e<...> }jender
dig n<...> – nu; du er min Uven; den eneste jeg
har her –

Fjeldbo

Det er jeg ikke!

Stenborg

Det er du! Du har altid været det – ligefra Sko-
letiden. Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjen
der mig, u{g}agtet jeg er fremmed for dem; du deri-
mod, du som kjender mig, du har aldrig an-
erkjendt mig – det er overhovedet det us {l}sle ved
dig at du aldrig kan aldrig kan anerkjende nogen – du har
gaaet derinde i Kristiania og drevet om paa Kaffeer
og fyldt Tillværelsen ud med at sige Smaa-
vittigheder –; sligt hævner sig du; Sansen for det
som er mere værd i Livet, for det som der er
Flugt og Løftelse i, den sløves – og saa staar
man der og duer till ingenting –

Fjeldbo

Duer jeg till ingenting –?

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [3]r

Stenborg

Har du nogensinde duet till at anerkjende mig?

Fjeldbo

Hvad skulde jeg da anerkjende

Stenborg

Min Vilje om ikke andet! Den anerkjendes af
alle de andre – af Folkesværmen igaar – af Kam-
merherre Brattsberg – af gamle Lundestad –

Fjeldbo

Af Daniel Hejre og af Herr Bastian Monsen –
af – Død og Plage, det er sandt – herude staar en
og venter paa dig –

Stenborg

Hvem er det?

Fjeldbo

En som anerkjender dig – Aslaksen, kom ind.

Stenborg

Aslaksen!

Aslaksen

(kommer)

Naa endelig da –

Fjeldbo

Paa Gjensyn; jeg skal ikke forstyrre Vennerne.

(gaar ud i Haven.)

Stenborg

Men hvad i Herrens Navn vil De her?

Aslaksen

Jeg maa nødvendig tale med Dem; de lovte mig igaar
Berettningen om Foreningens Stiftelse og

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [3]v

Stenborg

Den kan ikke komme; det maa vi vente med till en
andengang –

Aslaksen

Umuligt, Herr Stenborg; Avisen skal ud imorgentidlig –

Stenborg

Sniksnak; det hele maa forandres; hvad jeg yttrede
om Kammerherre Brattsberg maa omredigeres før det
kommer i Bladet –

Aslaksen

Nej det er allerede trykkt –

Stenborg

Naa saa ud med det igjen

Aslaksen

Ud med det?

Stenborg

Ja jeg vil ikke have det paa den Maade. De
ser paa mig – tror De ikke jeg forstaar at lede
Sagerne, kanske?

Aslaksen

Jo Gudbevares – men

Stenborg

Ingen Indvendinger, Aslaksen; dem taaler
jeg minsæl ikke –

Aslaksen

Herr Sagfører Stenborg, ved De at den Smule tørre Brød
jeg har, den staar paa Spil nu? Ved {d}De det?

Stenborg

Nej det ved jeg slettikke –

Aslaksen

Jo, saa er det; da De for et Par Maaneder siden kom

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [4]r

hertill, saa var mit Blad i Oppkomst – jeg redigerte
det selv, skal jeg sige Dem; og jeg redigerte det med
Princip.

Stenborg

De?

Aslaksen

Ja jeg; jeg sagde till mig selv det er det store Publi-
kum, som skal bære et Blad; men det store Publikum
er det slette Publikum; det ligger nu i de lokale Forholde,
og det slette Publikum skal have et slett Blad – se,
saa redigerte jeg Bladet slet –

Stenborg

Ja det er ubestrideligt –

Aslaksen

Ja, og det stod jeg mig paa. Men saa kom Proprie-
tær Monsen till mig og fik ind Artikler og om Dem,
og De kom og fik ind Artikler om Monsen –
og mange andre kom, allesammen saadan i Still-
hed, og saa fik Bladet en Farve – og hele Kammer-
herre Brattsbergs og Anders Lundestads Tillhæn-
gere faldt fra – og de som blev igjen, de betaler
slet –

Stenborg

Ja men Bladet blev godt –

Aslaksen

Jeg kan ikke leve af et godt Blad – nu skulde her
blive røre, her skulde gjøres Ende paa – Stormændene
skulde trækkes frem – der skulde komme slige
Ting ind som alle maatte læse – og saa svigter
De –

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [4]v

Stenborg

Ho-ho! De mener jeg skulde tjene Dem og Skandalen?
Nej mange Takk, min gode Mand!

Aslaksen

Herr Sagfører Stenborg, De maa ikke drive mig till
det yderste, ellers gaar det galt.

Stenborg

Hvad mener De med det<...>

Aslaksen

Jeg mener at jeg maa gjøre Bladet indbringende paa en
anden Vis. Gud skal vide jeg gjør det ikke med Lyst –
jeg har før Før De kom, ernærte jeg mig redeligt med
ulykkelige Hændelser og Selvmord og slige usyl uskyldige
Ting, som tidt ikke var passeret engang, – men nu har
De vendt opp og ned paa det altsammen – nu maa
her anden Kost till –

Stenborg

Ja det vil jeg bare sige Dem, gaar De paa egen Haand
gaar de et Skridt udenfor mine Ordre, og gjør Be-
vægelsen her till et Middel for deres smudsige Egen-
nytte, saa gaar jeg till Bogtrykker Alm og stifter
et nyt Blad, vi har Penge ser De – og saa skal
deres Avislapp være ødelagt inden otte Dage –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]

Aslaksen

Det gjør De ikke!

Aslaksen {–}Stenborg

Jo det gjør jeg, jeg skal være B Mand for at redigere
Bladet saa det faar det store Publikum for sig.

Aslaksen

Saa gaar jeg i denne Stund till Kammerherre Bratts-
berg –

Stenborg

De,? Hvad vil De der!

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [5]r

Aslaksen

Hvad vil De her? Tror De ikke jeg ved hvorfor Kam-
merherren har bedt dem? Det er fordi han er rædd for
Dem og for hvad De vil gjøre; – og det drager {d}De
Nytte af. Men er han rædd for hvad de vil gjøre –
saa er han vel ogsaa rædd for hvad jeg vil
trykke – og det vil jeg drage Nytte af –

Stenborg

De? Det skulde de vove; slig en Stymper –

Aslaksen

Ja det skal jeg vise Dem. Skal Deres Skaaltale
ud af Bladet, saa skal Kammerherren betale mig
for det –

Stenborg

Vov det, vov det bare; de er drukken, Menneske!

Aslaksen

Jeg er mere {d}sulten end drukken –, og hjemme
har jeg sengeliggende Kone og Barn – de maa ikke
svigte mig –

Stenborg

Pak dem; vil de søle mig ned i deres Gemenhed –
hvad kommer deres værkbrudne Kone og deres van-
skabte Unger mig ved – Vil De staa mig i Vejen
saa skal jeg knuse dem og deres; inden
Aaret er omme, skal de ligge paa Fattigkassen
jeg kjender ingen Hensyn naar man spærrer
˹Udsigten˺ Vejen for mig –

Aslaksen

Jeg skal vente en Dag –

Stenborg

Naa, godt g{ <...> }jør det – det kunde jo hende vi kom tilrette med hverandre.

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [5]v

Aslaksen

Gid det var saa vel, Herr Overrettssagfører Stenborg; husk paa
den Avis – den Avis, den er mit eneste Lam.

(han gaar.)

Lundestad

(kommer)

Naa, Herr Sagfører Stenborg –

Stenborg

Naa, Herr Lundestad –?

Lundestad

Dersom det var {d}Dem belejligt vilde jeg nok gjerne tale lidt
med Dem –

Stenborg

Med Fornøjelse –

Lundestad

Først maa jeg nu sige Dem det, at dersom De har hørt at jeg
skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem, saa maa {d}De
ikke tro det –

Stenborg

Om mig? Hvad skulde {d}De have sagt?

Lundestad

Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her findes saa
mange ørkesløse Mennesker, som bare gaar omkring
og syer Folk sammen –

Stenborg

For Exempel Daniel Hejre.

Lundestad

Jeg nævner ingen. Gud bevare min Mund. Der er vel
ogsaa dem, der er være end Daniel Hejre. Men jeg
forlanger nu ikke De skal tro mig paa mit Ord, jeg vil

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [6]r

heller De skal tro mig af mine Gjerninger –

Stenborg

Det skulde være mig meget kjært; men tør jeg først spørge
Dem om en Ting. De talte med Kammerherren. Var
det om min Opptræden igaar –

Lundestad

Nej det kunde da ikke falde mig ind; siden Kammerherren
har bedet Dem hid idag, saa er det vel rimeligt at han
helst vil have slaaet en Streg over det som saadan kan
være sagt under et lystigt Gilde og i en Haandevending.
Nej, men jeg blir gammel, som De ser; jeg har nu siddet
i Storthinget siden 1839 og nu synes jeg det kunde være
paa Tiden at faa Afløsning –

Stenborg

Afløsning?

Lundestad

Tiderne skifter, ser De. Andre Mænd vil frem; og hvorfor skul-
de ikke ville det?

Stenborg

Ærligt og opprigtigt, Herr Lundestad; vil de virkelig vige
for Monsen.

Lundestad

For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige –

Stenborg

Men saa forstaar jeg ikke –

Lundestad

Og sætt nu jeg veg for ham; tror De han havde Udsigt
till at blive valgt –?

Stenborg

Ja det er vanskeligt at sige.

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [6]v

Lundestad

Jeg tror det næsten ikke. Han har kanske Deres Forening for
sig; men det er nu vel for Deres Skyld. Og hvis nu jeg traadte
tillbage? Han Mit Parti – og Kammerherrens, vilde ikke derfor
gaa over till ham. Ja mit Parti, det er nu saadan
en Talemaade; jeg mener Ejendomsbesidderne; de gamle
Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører hjemme
her. Det gjør nu Monsen ikke. Han er en Indflytter, hans
Fader var Formand ved Tømmerflødningen etsteds derinde
i Byggderne – Der er ingen som ved noget rigtigt
saadan tillbunds om Monsen og hans Sager, og han har
maattet hugge meget ned om sig for at vinde Plads –
hugget ud baade Skoge og Familier kan en sige –

Stenborg

Ja men naar der. altsaa ingen Udsigt er –

Lundestad

Hm; naar De nu saadan med Liv og Sjæl har kastet
Dem ind i de politiske Sager her, – saa har De naturligvis
ene og alene havt det almindelige Vel for Øje –

Stenborg

Ja ganske vist; det forstaar sig –

Lundestad

Det er Sagen og ikke Personer, som det har gjældt om –

Stenborg

Ja det er jo ligefrem –

Lundestad

Det er skjeldne Gaver de har faaet idetheletaget, Herr Stenborg;
Vorherre har udrustet Dem godt, men der er en liden Ting
som han skulde givet Dem paa Kjøbet

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [7]r

Stenborg

Og hvad skulde det være?

Lundestad

Sig mig, hvorfor tænker De aldrig paa Dem selv? Hvor-
for har De slet ingen Ærgjærrighed –

Stenborg

Ærgjærrighed? Jeg?

Lundestad

Hvorfor gaar De her og spilder deres Kræfter paa andre?
Kort og godt, hvorfor vil De ikke selv ind i Storthinget?

Stenborg

Jeg? Det er ikke Deres Alvor?

Lundestad

De har Alderen saavidt jeg ved. De har netopp fyldt de
tredive Aar – nu var Lejligheden der; glipper den, saa
kommer der en anden ind, saa gaar der tre Aar – og den
anden blir kanske fast i Sadlen og ikke saa lett
at fordrive –

Stenborg

Men for Guds Skyld mener de hvad de siger, Her Lundestad?

Lundestad

Det fører jo ikke till noget – naar De ikke vil, saa –

Stenborg

Vil? Vil? Her er Spørgsmaalet om sligt noget kan
ske.

Lundestad

Ske kunde det nok – jeg skulde gjøre mit bedste; Kammer-
herren vilde gjøre sit ˹siden igaar da han hørte Deres Talegaver˺ de unge har de for dem – i de
andre Valgkredse Valgmandskredse kan der ikke blive Tale
om nogen ny –

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [7]v

Stenborg

Herr Lundestad, De er ved Gud min sande Ven!

Lundestad

Aa det mener De nu ikke saa stort med; var jeg deres
Ven saa tog De Byrden fra mig; de har unge Skuldre
de kunde bære den saa lett –

Stenborg

Raad over mig i saa Henseende; jeg skal ikke svigte.

Lundestad

Saa De er altsaa ikke uvillig –

Stenborg

Her er min Haand!

Lundestad

Takk; tro mig, Herr Stenborg, De kommer ikke till at
angre paa det. Men nu gjælder det at fare varsomt frem.
Jeg kan naturligvis ikke gaa over paa Deres Side; for
saa brød jeg med alle de Folk som skal støtte Sagen fra
min Kant –

Stenborg

Ja men Deres Tillhængere vil følge Dem.

Lundestad

Nej nej, nej – Herr Stenborg – det gaar aldrig; – det er gamle
men {d}De faar gaa over till os –

Stenborg

Gaa over? Det er saadant et underligt Udtryk; De maa ikke
tro –

Lundestad

De forstaar mig ikke. Hvad vil det sige at her er to Par-
tier? Det vil sige at her findes endel Personer eller Slægter
som er i Besiddelse af de almindelige borgerlige Goder, jeg

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [8]r

mener Ejendom, Uafhængighed og Andel i Magten. Det er
det Parti jeg hører till. Og paa den anden Side findes der
unge Kræfter som vil erhverve sig disse Samfundsgoder; se
det er Deres Parti; men dette Parti kommer De jeg ganske
naturligt og ligefrem till at træde ud af naar De nu
faar Del i Magten, og derhos skaffer Dem en Stilling
som Ejendomsmand – ja, for det er nødvendigt, Herr Sten-
borg –

Stenborg

Ja det tror jeg ogsaa det er; men Valget staar for
Døren og en saadan Stilling erhverves ikke paa et Par
Dage –

Lundestad

Vel sandt; men De kunde vel ogsaa hjælpe Dem bare
med Udsigten till en slig Stilling –

Stenborg

Udsigten –?

Lundestad

Hvad mener De om et rigt Gifte? Her er rige Arvinger
i Byggden. En Mand, som De, med Fremtiden for Dem, en
Mand, som kan gjøre Fordring paa at komme ind i de
højeste Poster – tro mig, {d}Dem vil ingen vrage, naar De
spiller {d}Deres Kort fint –

Sten{g}borg

Saa hjælp mig med Spillet – for Guds Skyld – der aab-
ner sig store Syner – alt det jeg har drømt, synes mig saa
nær –

Lundestad

Ja ja, De skal ikke drømme mere; De skal være lysvaagen
Deres Ærgjærrighed er allerede paa Benene, ser jeg, og det er godt –

Faksimile

legg: 7 & 8, blad: [8]v

Resten vil gaa af sig selv, ligesom et Maskineri; det ene Hjul
vil gribe ind i det andet – Naa Takk saalænge; jeg skal aldrig
glemme Dem, at De vilde tage Magtens Byrde fra mine
gamle Skuldre –

(Gjæsterne og Husets Folk kommer efterhaanden ind fra
Haven.)

Margrete

.
(gaar till Pianoet.)

Herr Stenborg, De maa være med; vi skal lege Pantelege.

Erik Brattsberg

.
(till Daniel Hejre.)

Hvad Pokker er det man gaar og hvisker om, Herr Hejre? Hvad
er det for en Tale, som Stenborg skal have holdt herude igaar?

Daniel Hejre

Hehe; ved man ikke det?

Erik Brattsberg

Nej; vi Byfolk var jo allesammen till Middag i Klubben –

Daniel Hejre

Ja vent saa till imorgen; da faar {d}De Historien till Frokost i
Aslaksens Avis.

Kammerherren

Naa, kjære Lundestad, holder De endnu fast paa de Griller

Lundestad

Det er ingen Griller, Herr Kammerherre; naar en Mand staar
Fare for at fortrænges, saa skal han vige frivilligt –

Kammerherren

Aa, hvem tænker paa at fortrænge Dem!

Lundestad

Hm; jeg er en gammel Vejrprofet; her er Omslag i Luften

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [1]r

9 & 10.

naa; jeg har alt sikkret mig en Stedfortræder. Sagfører
Stenborg er villig –

Kammerherren

Sagfører Stenborg?

Lundestad

Ja var ikke det Meningen? Jeg tog det for et Vink da
Kammerherren sagde at den Mand maatte man støtte
og at man skulde slutte sig till ham –

Kammerherren

Ja jeg mente i hans Opptræden mod alt dette fordær-
velige Svindlervæsen som drives paa Storli –

Lundestad

Men hvorledes kunde da Kammerherren vide at Stenborg
vilde bryde med de Folk –

Kammerherren

Kjære, det viste sig jo igaaraftes –

Lundestad

Igaaraftes –

Kammerherren

Ja da han talte om Monsens fordærvelge Indflydelse
i Sognet –

Lundestad

Om Monsens –?

Kammerherren

Ja visst – paa Bordet –

Lundestad

Oppe paa Bordet, ja?

Kammerherren

Han var forskrækkelig grov – kaldte ham en Pengesækk

Faksimile

og en Basilisk eller en Lindorm eller noget lignende. Ha ha –
det var virkelig morsomt –

Lundestad

Var det morsomt?

Kammerherren

Ja, jeg nægter ikke, Lundestad, at jeg under de Folk hvad
de faar – men nu maa han støttes – thi efter sligt et Angreb

Lundestad

Som det igaar ja –

Kammerherren

Ja vel –

Lundestad

Det paa Bordet?

Kammerherren

Ja – det paa Bordet

Lundestad

Om Monsen?

Kammerherren

Ja om Monsen og hans Slæng ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
nu vil de naturligvis hævne
sig og det kan man da ikke
fortænke dem i – du
gode Gud, jeg tænker
mig, om jeg havde været
udsatt for
noget lignende˺

Thora

Kjære Faer, du skal være med i Legen

Kammerherren

Aa Snak Barn

Thora

Ja vist, kom –

Kammerherren

Naa ja jeg faar vel føje jer –

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [2]r

Erik Brattsberg

Herr Hejre De er udnævnt till Pantdommer –

Daniel Hejre

He he, det er min første Udnævnelse i Verden

Erik Brattsberg

Paa Grund af deres Bekjendtskab med Justitsen

Daniel Hejre

Aa kjære unge Venner, det skal være mig en Fryd at
dømme jer allesammen –

Stenborg

.
(till Lundestad)

Aa laan mig deres Seglring jeg har intet at give i
Pant – Det var et Paaskud – hvad sagde Kammerherren
var det noget om mig?

Lundestad

Alt godt; han skjændte paa mig fordi jeg var kommen
og hentet ham en Dag han skulde været borte og
hilst paa dem –

Stenborg

Hvad for noget

Lundestad

Det eneste som piner ham er dette igaar

Stenborg

Ja tror jeg De ikke det piner mig ogsaa –

Lundestad

De kunde bøde paa det –

Erik Brattsberg

Hr Stenborg, Raden er till Dem

Stenborg

Jeg kommer – Hvorledes bøde paa det?

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [2]v

Lundestad

Finder {d}De en Lejlighed, saa gjør Kammerherren en Und-
skyldning –

Stenborg

Det skal jeg ved Gud gjøre

Damerne

Skynd Dem; skynd dem

Stenborg

Jeg kommer, her er jeg –

Daniel Hejre

Den Hvalp siger jeg har havt med Justitsen at gjøre

Lundestad

Han er noget uvorren i sin Mund, det kan ikke nægtes.

Daniel Hejre

Derfor gaar ogsaa hele Familjen og loggrer for ham. He-he – det
er ynkeligt at se hvor rædde de er.

Lundestad

Nej der ser De galt, Hejre; Kammerherren er ikke rædd –

Daniel Hejre

Ikke det? Tror De jeg er blind, Højstærede –

Lundestad

Nej men – ja, De kan da vel tie –? Godt, jeg skal sige dem
hvorledes det hænger sammen, – Kammerherren tror det var
Monsen det gjaldt igaar –

Daniel Hejre

Monsen? Aa Visvas!

Lundestad

Minsæl, Herr Hejre – Datteren har vel bildt ham det ind
kan jeg tro –

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [3]r

Daniel Hejre

Og saa gaar han hen og inbyder ham –! Nej, det er
{g}Gud døde mig udmærket! Nej, ved De hvad, det kan
jeg ikke tie med –

Lundestad

Tyss, tyss – husk, hvad de lovte mig – Kammerherren
er jo Deres gamle Skolekammerat, og om han end har faret
lidt haardt frem –

Daniel Hejre

He he – jeg skal betale det med Renter –

Lundestad

Vogt Dem vel – Kammerherren er mægtig – leg ikke med
Løver –

Daniel Hejre

Brattsberg en Løve? Pytt, han er dum, Faer, det
er jeg ikke –

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg. Siste linje («lave af det» osv.) er skrevet vertikalt oppover.]

Hejre

nej, det er guddommeligt; ja
nu kan jeg forstaa hvad den
kammerherrlige Arving
vaasede om
fornylig
Aa hvilke dejlige Chikaner jeg skal
lave af det naar engang Processen

Erik B Selma

Hvad skal den gjøre som ejer de{nn}tte Pant –?

Daniel Hejre

Det der – min Seglring – he-he – lad mig se – ˹ han ˺ ˹han kunde jo per Exempel – noksagt˺ ({h}Han skal
holde en Tale –

Selma

Det er Herr Stenborgs Pant!

Erik Brattsberg

Hr. Stenborg skal holde en Tale –

Stenborg

Aa nej – lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra
det igaar –

Kammerherren

Nej nej – udmærket, Herr Stenborg –

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [3]v

Lundestad

Gudsdød, bare han nu ikke forplumrer sig –

Daniel Hejre

˹ {D}Forplumrer sig; ˹He he˺ De er fin, De!
Det er et˺ He he – et udmærket Indfald – Kom de slemt fra det
igaar, saa kan De jo slaa Dem selv paa Munden
idag –

Stenborg

Lundestad, her er Lejligheden

Lundestad

Spil Deres Kort fint –

(søger sin Hat og lister sig mod Døren)

Stenborg

Ja, her er jeg skal holde en Tale –

Damerne

Bravo! Bravo!

Stenborg

Jeg skal holde en Tale, ˹der˺ som begynder som et Eventyr, thi
jeg føler Eventyrets Strøm af Poesi lufte igjennem mig
her i denne Kreds. Der fløj ind i Landet en vild ung
˹ {G}Fugl – det var en Gjøk.˺ Fugl som skulde prøve sine Vinger for første Gang.
Og der han først slog ned, der var der Fuglegilde i
en frisk Lund, og der var Ravne og Hakkespætter og
Hejrer forsamlede –

Erik Brattsberg

Hejrer ogsaa?

Stenborg

Ja et Exemplar ialfald – og alle kaglede de
i Næbbet paa hverandre – og kaglede ondt om hverandre
men værst var de imod en gammel Ørn som havde
bygget højt paa Fjeldtinden – om ham var de alle

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [4]r

enige; han var en Skræmsel for Egnen. Og saalænge
æggede de den unge fremmede Fugl – till han fløj opp
og kaglede højere end alle de andre om den Gamle
Ørn – Men Ørnen sad højt deroppe, og han hørte
det, og fløj ned og tog den unge Fugl med sig –
jo, som et Rov – et Hjerterov – og deroppe der saa han
vidt og dejligt udover det Lave – og der var L<...> Still-
hed og Klarhed og Solskinn – der lærte han at dømme
Trængselen nede i Hønsegaarden – Herr Kammerherre

Fjeldbo

Punktum – Punktum – Musik

Stenborg

Herr Kammerherre Brattsberg – her ender jeg mit
Eventyr – og træder hen for { <...> }Dem i de manges Nærvæ-
relse og beder Dem om Tillgivelse for igaar –

Kammerherren

Mig?

Stenborg

Takk, for Den Maade hvorpaa De har hævnet Dem over
mine ubesindige Yttringer. I mig har De fra
nu af en R rustet Stridsmand – og dermed en
Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden – en Skaal for
Herr Kammerherre Brattsberg!

Kammerherren

Tak, min Herre! Thora –

Thora

Faer! – Faer!

Kammerherren

Ah, Doktor, Doktor, hvad har De gjort –

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [4]v

Stenborg

Og nu paa Plads igjen. Hej, Fjeldbo, { <...> }kom med;
her har vi Legen gaaende.

Daniel Hejre

(i Forgrunden)

Ja minsæl har vi Legen gaaende

(Lundestad forsvinder i Baggrunden)

[Forfatternote: 27/11.68.]

Faksimile

[Forfatternote: 10/12.68.]

Tredie Akt.

(Elegant Forværelse till Kammerherrens Kontorer. Till
venstre Dør till Kammerherrens eget Arbejdsværelse, længere
tillbage Indgang till Dagligstuen. Tillhøjre Dør till Værks-
forvalterens Kontorer.)

(Thora sidder grædende paa Sofaen tillvenstre. Kammer-
herren gaar opp og ned.)

Kammerherren

Ja nu har vi Efterspillet. Graad og Jammer –

Thora

O, Gud give vi aldrig havde set det Menneske.

Kammerherren

Hvilket Menneske?

Thora

Den afskyelige Sagfører Stensgaard, naturligvis.

Kammerherren

Du skulde heller sige, gid vi aldrig havde set den afskyelige
Doktor –

Thora

Fjeldbo?

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [5]v

Kammerherren

Ja, Fjeldbo, Fjeldbo, ja! Var det ikke ham som løj mig fuld –

Thora

Nej, kjære velsignede Faer, det var mig –

Kammerherren

Dig – beggeto altsaa, i Ledtog, bag min Rygg – det er
dejligt!

Thora

O, Faer, dersom du vidste –

Kammerherren

Aa, jeg ved nok, meget mere end nok; meget mere!

Fjeldbo

(fra Baggrunden)

Godmorgen, Herr Kammerherre, Godmorgen Frøken

Kammerherren

Naa, er De der, – de, Ulykkesfugl –

Fjeldbo

Ja det var et ubehageligt Opptrin –

Kammerherren

Finder de dog det?

Fjeldbo

Men jeg kan forsikkre dem, jeg gjorde mit Bedste for at
forhindre det – jeg tror de maa have bemærket hvorledes jeg
hele Tiden var om Sten{b}sgaard for at passe paa – ulykkelig-
vis hørte jeg der skulde leges Pantelege og da tænkte
jeg der ingen Fare var –

Kammerherren

–

Ja man kunde ladet være at føre mig bag Lyset

Fjeldbo

Vilde det da været bedre om De havde faaet Forklaringen paa

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [6]r

Stedet; havde jeg faaet raade, skulde De aldrig faaet den –
men det ulykkelige Indfald at indbyde ham

Kammerherren

Var ikke det ganske naturligt? havde jeg ikke været uhøflig
mod ham –? Ikke gjengjældt hans Visit – Og naar han saa opp-
træder som han gjorde – og som jeg mente, imod Monsen,
maatte jeg saa ikke tro, det var for at retfærdiggjøre sig
i mine Øjne –

Fjeldbo

Vistnok, Herr Kammerherre – det var deres Rettsindighed –

Kammerherren

Kan ærgre mig sort; sendte min egen Datter med Inbydelsen
blot for at Tjenerskabet ikke skulde faa Næsen i noget –

Fjeldbo

Havde jeg blot anet noget – men af hans Udtalelser tænkte
jeg mig det blot var en Undskyldning eller sligt

Kammerherren

Hm, sig mig, Doktor, er jeg virkelig dummere end de
fleste andre Mennesker –

Fjeldbo

Hvor kan De spørge saa, Herr Kammerherre?

Kammerherre

Hvorledes gaa kunde det saa gaa till at jeg rimeligvis var
den eneste, som ikke forstod at den forb forbistrede Tale var
myntet paa mig?

Fjeldbo

Skal jeg sige Dem det?

Kammerherren

Ja visst skal De det.

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [6]v

Fjeldbo

Det er fordi De selv ser deres Stilling her i Byggden med andre
Øjne end Befolkningen forresten –

Kammerherren

Jeg ser min Stilling som min salig Faer saa sin Stilling
her; og min salig Faer vilde man aldrig vovet at byde
sligt –

Fjeldbo

Deres salig Faer døde ogsaa omkring ˹Aaret˺ 1830 –

Kammerherren

Aa ja, der er kommet mangt og meget i Oppløsning siden den
Tid; men Skylden er forresten min egen; jeg har været for
familiær med de Godtfolk – derfor maa jeg d nu finde
mig i at stilles sammen med Gaardbruger Lundestad –

Fjeldbo

Ja opprigtigt talt, det ser jeg ikke nogen Forklejnelse i –

Kammerherren

Ikke det – paa en viss Maade dog – Lundestad staar midt i
Bevægelsen, han er opptraadt som en offentlig Person –
han faaer finde sig i at man søler ham till –

Fjeldbo

Men De udtaler dog Deres Mening om Personer og Partier, og
andet var det jo dog ikke Stensgaard gjorde da han holdt
Talen og stifted sin Forening –

Men De staar jo hellerikke hverken udenfor eller over Partierne –
De glædede Dem, saalænge De troede at Stensgaards Angreb gjaldt Monsen

Kammerherren

Nævn ikke de Mennesker! Hvilke <...> Krænkelser har jeg lidt; først ved Festen;
staa der som i Gabestokken, høre mine Sognefolk skrige Hurra
ved at høre mig forhaanet; saa gaa till Spott for mine egne Gjæster;

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [7]r

hvad har man troet? Jo, at jeg var ussel nok till at kjøbe
denne Lykkejæger – denne – og det at man kunde tro sligt om
mig, det er Forhaanelsen – hvert Menneske har forhaanet mig
her – men det er Eriks Skyld –

Thora

Eriks{!}?

Fjeldbo

Deres Søns –

Kammerherren

Ja; fra den Tid han kastede sig ind i Kjøbmandsforretninger tog
alt en anden Vending; det har trukket vor Familje ned – d –

Fjeldbo

Men hvad skulde han gjøre –

Kammerherren

Gjøre, gjøre – han behøvte jo s{e}lettikke at gjøre noget – saa
gjorde jeg i min Ungdom –

Fjeldbo

Det gaar ikke nu, enhver Tid har sine Ansigtstræk –

Kammerherren

Saa kunde han rejse udenlands –

Fjeldbo

Det har han gjort – leve for sin Videnskab har han ingen Lyst
till – komme i Embede kan han ikke tænke paa –
Bestyrelsen af deres Ejendomme har ˹De˺ han forbeholdt
˹dem˺ sig selv, han har ingen Børn a{ <...> }t oppdrage – og naar han
saa dertill ser fristende Exempler om sig – Folk som fra
ingenting er ifærd med at skabe en Millions Formue –

Selma

(med Hatt og Shawl fra Baggrunden)

Godmorgen – er ikke min Mand her?

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [7]v

Kammerherren

Godmorgen, Barn; søger Du efter din Mand?

Selma

Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen kom till
ham tidligt imorges, og saa –

Kammerherren

Monsen? Kommer Monsen till jer?

Selma

Engang imellem; det er i Forrettninger –. Men kjære Thora,
hvad er det? Har du grædt?

Thora

Aa det er ingenting!

Selma

Jo det er; hjemme var Erik forstemt, og her, – jeg ser det
paa Dem allesammen – der er noget ivejen. Hvad er det?

Kammerherren

Naa, naa; det er ialfald ikke noget for dig; du er for fin till at bære
Byrder, min lille Selma. Gaa nu I to ind i Dagligstuen saa længe;
har Erik sagt at han kommer, saa kommer han vel ogsaa –

Selma

Ja kom; vogt mig nu endelig godt for Trækkluft; – o, hvor alting
er utaaleligt – I er velsignet gode – o, jeg kunde knuse Dig, søde Thora!

(hun og Thora gaar ind tillvenstre.)

Kammerherren

De er altsaa kommet opp i det med hinanden, de to Spekulan-
ter; de burde gaa i Kompagni sammen, Monsen & Brattsberg;
det vilde klinge godt – (det banker i Baggrunden) Kom ind!
(viger et Skridt tillbage). Hvad for noget!

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [8]r

Stensgaard

Ja, her har De mig igjen, Herr Kammerherre!

Kammerherren

Jeg ser det.

Fjeldbo

Men er du gal Menneske?

˹Stensgaard˺ Kammerh

De trak De˹m˺ tidligt tillbage igaar; der blev ingen Tid till Forklaring
De Fjeldbo havde opplyst mig om Sammenhængen – var De allerede –

Kammerherren

Jeg beder Dem; enhver Forklaring vilde være overflødig –

Stensgaard

Ganske visst; De maa heller ikke tro det er derfor jeg kommer.

Kammerherren

Ikke det nu?

Stensgaard

Jeg ved, jeg har æreskjændt Dem.

Kammerherren

Det ved jeg ogsaa.

Stensgaard

Det var den Skurk, Daniel Hejre, og den gamle Ræv, Lundestad,
som forledte mig igaar; men Gudskelov, nu kjender jeg mine
Folk –

Kammerherren

Ja jeg kjender ogsaa mine Folk nu, Herr Sagfører;
og forinden jeg benytter min Husrett, og la'er Dem kaste paa
Døren, vil de sige mig, hvad hvorfor kommer De her? –

Stensgaard

Fordi jeg elsker Deres Datter, Herr Kammerherre!

Faksimile

legg: 9 & 10, blad: [8]v

Fjeldbo

Hvad for noget?

Kammerherren

Hvad siger han, Doktor –?

Stensgaard

Ja De kan ikke sætte Dem ind i det, Herr Kammerherre; De er
gammel; De har ikke noget at kjæmpe for –

Kammerherren

Og De understaar Dem –?

Stensgaard

Jeg kommer for at bede om Deres Datter, Herr Kammer-
herre.

Kammerherren

De – De – vil De ikke tage Plads –

Stensgaard

Takk, jeg staar.

Kammerherren

Hvad siger De till det, Doktor –

Stens{borg}gaard

Fjeldbo er min Ven – den eneste virkelige jeg har her –

Fjeldbo

Nej nej, Menneske – dersom du –

Kammerherren

Var det derfor De indførte ham i vort Hus –

Sten{bor}sgaard

De kjender mig kun fra min Opptræden iforgaars og igaar –
og det er ikke nok; jeg er hellerikke idag den samme som før – Sam-
været med Dem og Deres er faldet som en forfriskende Regn
over mig, en Natt har slaaet Spirer ud – De maa ikke forstøde
mig; jeg føler, jeg kan øve noget ondt, {D}dersom De viser mig

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [1]r

11 & 12.

tillbage i det uhygglige igjen. Jeg har aldrig siddet inde med
det dejlige i Livet før nu. De har et Ansvar ligeoverfor Gud,
Herr Kammerherre; De maa ikke lukke og stænge for mig – –

Kammerherren

Men min Datter –?

Stensgaard

Aa, hende skal jeg vinde –

Kammerherren

Saa?

Stensgaard

Ja, fordi jeg vil det! ˹Husk desuden paa˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen begynner i løpende tekst og fortsetter over flere linjer i høyre marg.]
hvad De fortalte mig igaar. De var
ogsaa misfornøjet med Deres Søns
Giftermaal; se, det har vendt sig
till det gode; da skal skrive
Lærepengene bag Øret, som Fjeldbo
sagde –˺

Kammerherren

Naa, det var saadan ment, Doktor –

Fjeldbo

Paa ingen Maade; kjære Herr Kammerher-
re, lad mig faa tale alene med ham

Stensgaard

Sniksnak; jeg har ikke noget at tale
med dig om – en Familje som
Deres, trænger till nye Forbin-
delser, ellers fordummes Slægten

Kammerherren

Hvad tror De, Herr Doktor?

Fjeldbo

Jeg tror det er Galskab –

Stensgaard

Ja, for dig vilde det være Galskab –

Kammerherren

Herr Sagfører, der er Døren –

Stensgaard

De viser mig –?

Kammerherren

Døren –

Stensgaard

Gjør det ikke!

Kammerherren

Ud med Dem; De er en Lykkejæger og en – en – er
det ikke forbandet – de er –

Stensgaard

Hvad er jeg?

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [1]v

Kammerherren

De er det andet – det, som ligger mig paa Tungen – er De!

Stensgaard

Bryd ikke Vejen af – ellers vogt Dem –

Kammerherren

Hvorfor –

Stensgaard

Ellers vil jeg forfølge Dem; gjøre Dem ondt; gjøre Dem U-
rett, skrive imod dem, tale imod Dem, bagtale Dem –
undergrave Deres Ære, om jeg kan komme till – De
skal skrige under Svøbeslagene; De skal tro at skimte
Aander i Skyen som slaar ned imod dem; De skal krø-
ge Dem sammen i Skrækk; holde Deres Arme over
˹krumt˺ sammen over Hodet for at bøde af – krybe, spejde
efter Ly for mig –

Kammerherren

De er fra Dem selv!

Stensgaard

Nej {men }det er Guds Vrede i mig – det er hans Vilje de staar
imod; han har villet det lyseste med mig, men De,
De skygger –. Naa, jeg ser godt, at jeg kommer ingen Vej med Dem
idag; men det gjør ingenting; dog en Ting beder jeg Dem om; for-
bered Deres Datter; giv hende dog Lejlighed till at vælge; tænk
Dem og og se Dem omkring her; hvor kan De vente at fin-
de en Svigersøn mellem disse Dosmere og Landevejstravere
Fjeldbo siger, hun er dyb, stille og trofast; ja det er hun till-
visse; og derfor, kast dog ikke Perler for Deres Omgangsvenner
her er jo dog ikke en som duer; Farvel, Herr Kammerherre;
De kan faa mig som De vil, till Ven eller <...> Uven. Farvel!

(han gaar.)

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [2]r

Kammerherren

Saavidt er det altsaa kommet! Sligt vover man at byde
mig i mit eget Hus!

Fjeldbo

Stensgaard vover det; ingen anden –

[Forfatternote: naar man snakker saa meget saa gjør man det ikke]

Kammerherren

Han idag, andre imorgen –

Fjeldbo

Lad dem komme <...> ; mig kan De raade over; jeg skal gaa
i Ilden for Dem –

Kammerherren

Ja De, som er Skyld i det hele.

[Forfatternote: ※ om Stensgaards Forholde]

Fjeldbo

Det er ikke værd at strides om; blott fast, Herr Kammer-
herre – Nej og atter nej till Stensgaard –

Kammerherren

Aa, bliv borte med Deres Raad; tror De jeg frygter? Hvad skulde
slige Mennesker kunne gjøre mig? Nej, men det harmer
og forbittrer mig at man tror jeg laer mig skræmme;
Han sætter mig Side om Side med sine egne; man tror at
man ogsaa hos mig kan finde en eller anden raaden
Flækk, ha-ha, de skal faa se {D}de har forregnet sig –!

Ringdal

(fra Døren tillhøjre.)

Med Tilladelse, Herr Kammerherre, et Ord (hvisker.)

Kammerherren

Hvad for noget? Inde hos Dem?

Ringdal

Han kom ind Bagdøren og beer indstændigt at faa tale
med <...> Dem.

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [2]v

Kammerherren

Hm. Aa, Doktor, gaa et Øjeblik ind till Damerne, der er
en som –; men sig ingenting till Selma; hun skal holdes uden-
for alt dette Væsen; hvad min Datter angaar saa ˹skulde det ogsaa være mig kjært om˺ ˹De var istand till at holde ren Mund,
men˺; – aa
jeg gider ikke – naa vær saa god at gaa ind –

(Fjeldbo gaar ind i Dagligstuen; Ringdal ind i sit
Kontor, et Øje en kort Stund efter kommer Proprietær
Monsen ud derfra.)

Proprietær Monsen

Jeg beer Kammerherren meget om Forladelse –

Kammerherren

Naa, kom ind; kom ind.

Propreetær Monsen

Jeg haaber, det staar vel till –?

Kammerherren

Takk. Er det noget De ønsker –

Monsen

Det var jo noget saadant –; jeg ved Kammerherren har ikke
meget godt Øje till min Virksomhed –

Kammerherren

Det har jo heller ingen Indflydelse paa Deres Virksomhed, hvad
Øje jeg har till den.

Monsen

Jeg tænker nu ogsaa snart at trække mig ud af Forrettningerne

K{ j }ammerherren

Gjør de virkelig det?

Monsen

Jeg er nu Gudskelov kommen saa vidt at jeg ikke længer
behøver – jeg mener jeg vil nu lidt efter lidt vikle af – –

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [3]r

Kammerherren

Naa, det gratulerer jeg baade Dem og mange andre
till.

Monsen

Men det staar till Dem, Herr {k}Kammerherre, hvor snart det
kan ske –

Kammerherren

Mig? Jeg er ikke Forrettningsmand – i den Betydning.

Monsen

Jeg har en stor Spekulation for –; der staar meget paa
Spil – jeg mener der er meget at vinde – en hundred Tusend
eller saa –

Kammerherren

Se, se; det er isandhed ingen liden Sum.

Monsen

Men jeg trænger till Hjælp. Kontanter er her ikke mange
af; de Navne som duer noget, er svært brugte – –

Kammerherren

Ja det har De sørget for –

Monsen

Jeg som andre – Herr Kammerherre, vil De hjælpe mig

Kammerherren

Hvad mener De –

Monsen

Jeg stiller naturligvis Sikkerhed – jeg har jo Ejendomme
nok – her har jeg – her skal de se –

Kammerherren

Hvad for noget –? Er det Penge, De mener?

Monsen

Ikke rede Penge – langtfra a – men Kammerherrens Navn

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [3]v

mod Vederlag naturligvis; mod Sikkerhed og – –

Kammerherren

Og med en slig Anmodning kommer De till mig –!

Monsen

Ja, till Dem; jeg ved De er ikke som de Andre –

Kammerherren

Naa, det maa jeg paa en viss Maade takke Dem for; især i denne
Tid –; men aligevel –

Monsen

Herr Kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad De har imod
mig –

Kammerherren

Aa hvad kan det nytte –

Monsen

Det kan nytte till at rette paa Forholdet; jeg ved ikke jeg
har lagt to Pinde ikors for Dem –

Kammerherren

Ikke det; tror De det var med min gode Vilje at min
Søn slog ind paa Forrettningsvejen –

Monsen

Men det kan da ikke jeg for –

Kammerherren

Det var Deres Exempel som smitted ham og andre
hvorfor blev De ikke ved Deres Læst –

Monsen

Tømmerfløder, ligesom min Fader.

Kammerherren

Det var kanske en Skam at staa i min Tjeneste –? Deres
Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Stand.

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [4]r

Monsen

Kan de fortænke et Menneske i at han vil arbejde sig i-
vejret –. Jeg kunde lidt mere end min Fader, havde lært mig det selv – havde vel
lidt bedre Evner ogsaa.

Kammerherren

Sine Evner kan man bruge i enhver Stand. Og ved hvilke
Midler er De kommet ivejret – De begyndte med Smaahandel;
kjøbte usikkre Fordringer; inddrev dem ubønhørligt – den
Tid var De ringagtet som en Flaaer; saa gik De videre og
videre; hvor mange har De ikke ruineret for at komme
frem.

Monsen

Det er Handelens Gang. Det gaar opp for en og ned for en
anden.

Kammerherren

Men med redelige Midler; her er Folk som tynger paa Fattig
kassen for Deres Skyld –

Monsen

Daniel Hejre er ikke heller langt fra Fattigkassen

Kammerherren

Jeg forstaar Dem; men min Vandel er ren. Da Landet efter
1814 var i Nød, hjalp min salig Faer over Evne; derved kom
en Del af vore Ejendomme till Familjen Hejre – Hvad førte
det till? Der sad levende Væsner paa disse Ejendomme; de
led under Daniel Hejres ukloge Styrelse, han hugg Skogene
ud till Skade for Distriktet – var det ikke min Pligt at
hindre saadant – og jeg var i min Rett naar jeg tog Ejen-
dommen igen paa Odel –

Monsen

Jeg har heller ikke forgaaet mig mod Loven –

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [4]v

Kammerherren

Men imod Deres egen Bevidsthed – Samvittighed – hvis De har
nogen – og hvorledes har De ikke nedbrudt al god Orden her –
De har svækket <...> den Agtelse som Rigdommen skulde give –
der spørges blot om hvormeget man ejer – ikke om hvor-
ledes det er erhvervet, og ikke hvorlænge det har været i en
Familjes Besiddelse – derunder lider ogsaa jeg – vi er
blevet som et Slags Kammerater, man nævner os sammen
fordi vi er de to største Ejendomsbesiddere her – det
taaler jeg ikke – jeg vil sige Dem det engang for alle, det
er derfor jeg har imod Dem –

Monsen

Det skal faa en Ende, Herr Kammerherre; jeg beer Dem, jeg
bønfalder Dem hjælp<...> mig nu –

Kammerherren

Jeg gjør det ikke –

Monsen

Jeg er villig till at betale –

Kammerherren

Og det vover De –

Monsen

Om ikke for min Skyld – saa for Deres Søns –

Kammerherren

Min Søns –

Monsen

Ja, han er med i det – jeg mener – i Profiten –.
der kan vindes meget, en 20000 paa hans Part

Kammerherren

Paa min Søns Part – hvorledes skulde det gaa
till –

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [5]r

Monsen

En fordelagtig Handel; men jeg trænger et agtet Navn
blott deres Navns Underskrift –

Kammerherren

Mit Navn!

Monsen

Bare for 10–15000 Daler –

Kammerherren

Og det vover De at bede om – Mit Navn – mit
Navn – aldrig – som Kautionist altsaa?

Monsen

Ja –

Kammerherren

Jeg har aldrig satt mit Navn under noget Papir –
det er Svindleri – kan jeg ˹ikke˺ hjælpe med rede Penge saa –
Navn, {n}Navn under Papirer – jeg har aldrig skrevet mit
Navn under noget Papir –

Monsen

Aldrig? Det er nu Overdrivelse, Herr Kammerherre –

Kammerherren

Bogstavelig, som jeg siger Dem –

Monsen

Nej det er ikke bogstaveligt, det har jeg selv seet –

Kammerherren

Seet, hvad har De seet –

{Ka<...> }Monsen

Kammerherrens Navn – paa en Vexel idetmindste

Kammerherren

Usandt, siger jeg Dem; De har aldrig seet det –
paa min Ære og mit højeste Ord, aldrig!

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [5]v

Monsen

Saa er det falskt –

Kammerherren

Falskt –?

Monsen

Ja falskt – efterskrevet – thi jeg har sett det –

Kammerherren

Falskt – falskt – hvor – hos hvem?

Monsen

Det siger jeg ikke –

Kammerherren

Ha-ha – det skal vi nok faa for en Dag –

Monsen

Hør mig!

Kammerherren

Ti – saavidt har man bragt det – Falsk – blandet
mig ind i Svindelen – ja – saa er det intet Under at
jeg stilles sammen med de Andre – men nu skal
jeg spille med Dem –

Monsen

Herr Kammerherre – for Deres egen og manges Skyld –

Kammerherren

Bliv mig fra Livet; gaa Deres Vej – Det er Dem som
er Skyld i Alt – De er en uhæderlig Mand – offentlig som
privat – – liderlig er De – Deres Kone gik fra Forstanden
over deres Udskejelser – jeg ved det – [HIS: Tilføyelsene er skrevet i høyre marg. Det er vanskelig å plassere tilføyelsene sikkert, siden de ikke er merket med innføyningstegn, og tilføyelsene er derfor plassert samlet her.] ˹
Sligt kalder man Selskabelighed˺ ˹
Det er et syndigt levnet der føres i deres
Hus.˺ ˹
Ve den fra hvem Forargelsen kommer!
Den Mand har <...> Han har et stort Ansvar, den
Mand der er stillet saaledes, at Folket ser paa ham˺

Monsen

Nej det gaar for vidt –

Kammerherren

Og De har villet trænge Dem ind i det gode Selskab her og

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [6]r

Monsen

Ja, og De har holdt mig ude fra det gode Selskab –
men nu skal jeg drage det gode Selskab ned –

Kammerherren

Paa Døren med Dem – den Vej der!

Monsen

Jeg ved Vejen, Herr Kammerherre!

(han gaar i Baggrunden)

Kammerherren

(gaar till Højre)

Ringdal, Ringdal – kom ind –

Ringdal

Herr Kammerherre –˹.˺ ?

Kammerherren

.
(gaar till Venstre.)

Herr Doktor – aa vær saa god –! Nu, Ringdal, gaar mi-
ne Spaadomme i Oppfyldelse –

Fjeldbo

Hvad er till Tjeneste, Herr Kammerherre –

Ringdal

Har Kammerherren spaaet?

Kammerherren

Hvad siger De nu Doktor – De har altid sagt jeg overdrev,
naar jeg paastod at Monsen fordærvede Befolkningen
her –

Fjeldbo

Nu ja – og hvad saa?

Kammerherren

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Man har gjort Fremskridt under Mon-
sens Vejledning – ˺
Nu er man avenceret till Falskneri! {J}Hvad siger De –
Her er falske Papirer i Omløb

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [6]v

Ringdal

Falske Papirer –

Kammerherren

Falske Vexler – og med { <...> }hvis Navn tror De –? Med mit –?

Fjeldbo

Men for Guds Skyld, hvem har gjort det?

Kammerherren

Ja, hvor kan jeg vide –? Kjender jeg de Kjæltringer?
Men de skal for en Dag – Doktor – gjør mig en Tjeneste – g
Papirerne maa være anbragte enten i Sparebanken eller
i Værkets Laanekasse – kjør opp till Lundestad – han
er jo Bankbestyrer – og har bedst Rede paa alting – faa
at vide om der er anbragt noget falskt Papir –

Fjeldbo

Strax strax.

Ringdal

Lundestad er her paa Værket idag – han har Møde
i Skolekommissionen –

Kammerherren

Saameget destobedre –; han har alting i Hodet –
sig ham –

Fjeldbo

Uopholdelig – det skal snart være besørget

(gaar)

Kammerherren

Og De Ringdal maa forhøre Dem i Laane-
kassen – saasnart vi har Rede paa Sagen, saa An-
meldelse till Fogden Ringdal. Ingen Barmhjertig-
hed med de Bedragere –

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [7]r

Ringdal

Godt, Herr Kammerherre; Gud bevares vel, sligt noget
havde jeg da ikke troet.

(gaar ind till Højre.)

(Kammerherren gaar et Par Gange opp og ned derpaa
vil han gaa ind tillvenstre; idetsamme kommer Erik
Brattsberg.)

Erik Brattsberg

Kjære Faer –!

Kammerherren

Naa – er Du der?

Erik Brattsberg

Jeg maa nødvendigt tale med Dig –

Kammerherren

Hm, jeg er sandelig lidet opplagt till at tale med
nogen – hvad vil Du –

Erik Brattsberg

Du ved, Faer, at jeg aldrig før har blandet Dig ind i
mine Forrettninger –

Kammerherren

Nej, det skulde jeg ogsaa meget have mig frabedt.

Erik Brattsberg

Men idag er jeg nødt till –

Kammerherren

Hvad er du nødt till?

Erik Brattsberg

Faer, du maa hjælpe mig –

Kammerherren

Hvad mener du?

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [7]v

Erik Brattsberg

Du maa hjælpe mig – med Penge eller med dit Navn –

Kammerherren

Mit Navn! Mit Navn! Ja du kan lide paa at –

Erik Brattsberg

Blott for en eneste Gang – jeg sværger dig till at jeg ikke
Oft oftere – jeg skal sige dig – jeg staar i visse Forpligtelser
till Monsen –

Kammerherren

Det ved jeg – I har jo en stor Spekulation fore

Erik Brattsberg

En stor Spekulation – hvem har sagt det?

Kammerherren

Det har Monsen

Erik Brattsberg

Har Monsen været her?

Kammerherren

Nu for nylig – men ikke et Ord mere om de
Sager –

Erik Brattsberg

Faer, hvis du ikke hjælper mig, saa er jeg ruineret

Kammerherren

Du!

Erik Brattsberg

Ja; Monsen har forstrakkt mig med Penge – de er faldet
mig forfærdelig dyre – nu er de forfaldne –

Kammerherren

Der har vi det – Hvad har jeg sagt!

E. B.

Ja, ja, det er for sent at tale om –

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [8]r

Kammerherren

Ødelagt! Efter to Aars Forløb! Ja, hvor kunde man vente
andet; her er jo altsammen Svindel; man kjøber og man
sælger for 10, tyve, hundrede Tusend Specier uden at hver-
ken Kjøbere eller Sælgere ejer en eneste Skilling; –
hvad vilde Du der? Det var jo ikke Selskab for dig;
mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers kommer
man tillkort; det ser du nu –

Erik Brattsberg

Faer, kort og godt; vil du hjælpe mig eller ikke –

Kammerherren

Nej, for sidste Gang, nej; jeg vil ikke.

Erik Brattsberg

Min Ære staar paa Spil –

Kammerherren

Tillpass! Men M min Ære skal ikke paa Spil –
jeg vil ikke have mit Navn indrodet i eders smudsige Papir-
affærer – gaa, gaa – gjør Rede for dig – giv hvermand
sit, saalangt det rækker – lad det faa en Ende – jo før
jo heller –

(Selma og Thora fra Venstre.)

Stenb Selma

Er det Erik som taler! Gud, hvad er der paafærde

Kammerherren

Ingenting; ind med jer igjen.

Selma

Nej – jeg vil vide det; hvad er det –

Erik Brattsberg

Det er det, at jeg er ødelagt.

Faksimile

legg: 11 & 12, blad: [8]v

Thora

Ødelagt?

Selma

Hvad er ødelagt?

Erik Brattsberg

Alting!

Selma

Mener du dine Penge?

Erik Brattsberg

Penge Formue – Hus –

Selma

Ja det er alting for dig!

Erik Brattsberg

Selma, kom lad os gaa; nu er du det eneste jeg
har igjen –; vi faar bære Ulykken sammen

Selma

Ulykken; bære den sammen; er jeg nu god nok –

Erik Brattsberg

Hvad mener du –

Selma

Nej nu skal I vide det allesammen; Ingenting vil
jeg bære –

Erik B.

Selma!

Kammerherren

Barn, hvad siger du!

Selma

O, hvorledes I har handlet imod mig. Skjændigt, alle-
sammen. Intet har jeg været god nok till at bære –
Jeg hader jeg afskyer jer –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [1]r

13 & 14.

Kammerherren

Hun er fra sig selv!

Selma

Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en Draabe af eders Sor-
ger? Men I har nægtet med alt – I har klæ { <...> }klædt mig
paa som en Dukke – i har leget med mig, som med et
Barn – I har pyntet mig med Blomster – sat mig paa
en Piedestal – og fornøjet jer med Synet – aldrig fik jeg
være med i det, som stormer og løfter og højner –
Nu er jeg god nok, nu da Erik intet andet har –
Men jeg vil ikke være den, man griber till sidst –
Nu vil jeg intet have af dine Sorger – – jeg vil fra
dig – før skal jeg spille og synge paa Gaden – lad
mig være, lad mig være –

(til iler ud i Baggrunden)

Kammerherren

Hvad er dog dette –

Thora

O der er dog Sandhed i det –

Erik Br.

Og saa hun! Det sidste! Nu vel, Fader, saa skal Du
ogsaa høre det allersidste Men nej, nej – Selma – Selma

(ud i Baggr.)
(med Thora)

Ringdal

.
(fra Baggr {)}Højre)

Herr Kammerherre –

Kammerherren

Hvad vil De?

KammerherrenRingdal

Jeg kommer fra Laanekassen

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [1]v

Ringdal

Kammerherren

Fra Laanekassen? Naa ja, Vexelen –

Ringd<...>l

Alt er i Orden, Herr Kammerherre; der har aldrig været
nogen Vexel med {d}Deres Navn paa

Fjeldbo

.
(fra Baggr)

Blind Allarm, Herr Kammerherre –

Kammerherren

Ja saa? Ikke i Sparebanken heller –

Fjeldbo

Aldeles ikke; Lundestad forsikkrer at han aldrig har set
Deres Navn undtagen paa deres Søns Vexel –

Kammerherren

Min Søns Vexel?

Fjeldbo

Ja paa den Vexel, de accepterte for ham –

Kammerherren

Min Søn – min Søn! Hvad understaar De Dem!

Fjeldbo

For Guds Skyld – fatt dem – Deres Søns Vexel paa 10-
Tusend daler –

Kammerherren

O du forbarmende

Fjeldbo

I Jesu Navn –

Ringdal

Det er da ikke muligt – –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [2]r

Kammerherren

Rolig; rolig! Min Søns Vexel? Accepteret af mig? Paa
2000 Sp –? – Og den Vexel er i Sparebanken?

Fjeldbo

Nej den er <...> ikke nu. Monsen har indfriet den.

Kammerherren

Monsen!

Ringdal

Monsen! Han er kanske endnu paa Værket – jeg
vil strax –

Kammerherren

Bliv her.

Daniel Hejre

.
(fra Baggrunden)

Godmorgen mine Herrer! Godmorgen, højstærede –
ærbødigst – nu skal de høre en Historie –

Ringdal

Undskyld – vi har travelt –

Daniel Hejre

Der er andre som ogsaa har travelt – Monsen for
Exempel –

Kammerherren

Monsen?

Daniel Hejre

He he det er en udmærket Historie; Valgkabalerne er i
fuld Gang – ved du hvad man har isinde – man vil
bestikke dig –

Kammerherren

Bestikke mig – aa ja – man dømmer fra Æblet
till Stammen –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [2]v

Fjeldbo

Bestikke, siger De?

Daniel Hejre

Ja, det er Gud døde mig det groveste jeg har hørt. Jeg kom-
mer ind till Madam Rundholmen; der sidder Proprie-
tær Monsen og Sagfører Stensgaard og drikker Portvin –
noget Skidt, tvi for Fanden, jeg vilde ikke tage det i min
Mund; og saa siger Monsen, hvad vædder De
at Kammerherre Brattsberg skal slutte sig till vort
Parti ved Valget imorgen? Saa siger jeg, hvor-
ledes, skulde det gaa till? Aa, siger han, ved
Hjælp af denne Vexel –

Fjeldbo

Ringdal

Vexel?

Kammerherren

Nu, og hvad saa?

Daniel Hejre

Ja, jeg ved ikke mere – det var en Vexel, det saa
jeg – paa 2000 Daler – saa højt taxerer man
{F}fornemme Folk – aa det er skammeligt

Kammerherren

En Vexel paa 2000 Daler?

Ringdal

Og den har Monsen?

Daniel Hejre

Nej, han overdrog den till Sagfører Stensgaard –

Ringdal

Till Sagfører Stensgaard – hør sig mig Herr Hejre

(taler sagte med ham)

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [3]r

Fjeldbo

Herr Kammerherre?

Kammerherren

Ja.

Fjeldbo

Deres Søns Vexel vedkjender De Dem naturligvis –

Gjør jeg det?

Naturligvis – men hvis nu den forfalskede kommer
for dagen –

Den forfalskede –; ja. jeg vil ingen Anmeldelse
gjøre hos Fogden

Selvfølgelig; men De maa gjøre mere –

Jeg kan ikke gjøre mere –

Fjeld.

Jo jo – for Guds Skyld – De 2 maa og 1 kan
De maa frelse den ulykkelige

Kammerherren

Og paa hvilken Maade –

Fjeldbo

Vedkjend dem {u}Underskriften?

Den falske Underskrift˹; de mener i vor Familje kan
man sagtens begaa noget af hvert?˺

Jeg; jeg som har dømt de andre saa haardt – en
Løgn; spille under Dække med Falsknere –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [3]v

Fjeldbo

Og ved De hvad det ellers drager efter sig?

Kammerherren

(rejser sig)

Det blir en Sag mellem Forbryderen og Straffeloven.

(gaar ud tillvenstre.)

[Forfatternote: 19/12.68.]

Faksimile

[Forfatternote: 10/1.69. –]

Fjerde Akt.

(En Gjæstestue hos Madam Rundholmen. Indgangsdør i
Baggrundden. En mindre Dør tillvenstre. Et Vindu i Forgrunden
tillhøjre; foran samme et Bord med Skrivesager.)

(Madam Rundholmen rydder opp i Stuen. Sagfører Stensgaard
kommer fra Baggrundden.)

Sagfører Stensgaard

Godmorgen, Madam Rundholmen!

Madam Rundholmen

Aa, Godmorgen, – Godmorgen, Herr Stensgaard! Uf, er det Dem –
De maa ikke se paa mig –

Madam Rundholmen

(skjænder indenfor till Venstre.)

Se saa! Ja det er rett! Slaa sønder, det kan I; – men jeg skal lære
jer noget andet, – bi bare –

Sagfører Stensgaard

.
(fra Baggrunden)

Godmorgen! – Hm; hm; Madam Rundholmen! (gaar till
Døren og banker paa) Godmorgen, Madam Rundholmen!

Madam Rundholmen

(indenfor)

Uf, hvem er det!

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [4]v

Stensgaard

Det er mig, – Stensgaard. Maa jeg komme ind.

Madam Rundholmen

Nej gu maa De ikke, nej; jeg har ikke faaet Klæderne paa –

Stensgaard

Hvad for noget; er De saa sent oppe idag?

Madam Rundholmen

{M}Aa, jeg har saamæn ikke været oppe før Fanden fik Sko paa
men en maa da se ud som et Menneske –

Bogtrykker Aslaksen

(med en Pakke Aviser fra Baggrunden.)

Godmorgen, Herr Stensgaard!

Stensgaard

Naa, staar det der?

Aslaksen

Ja det staar der – se her; jeg har satt alle Grovhederne med spær-
ret; –

Stensgaard

Og Extranummeret igaar er naturligvis blevet uddelt?

Aslaksen

Forstaar sig – vil De se –

Stensgaard

Gaardbruger Anders Lundestad frasiger sig Storthingshvervet
lang og tro Tjeneste – trænger Hvile for sit gamle Hoved –
bør ikke savnes i Valkkommitteen – hans Indsigt og Erfarenhed –
Sagfører Stengaard som Repræsentant for et stort Parti –
efter dette kan Proprietær Monsens Valg ansees sikkert
naa ja – det er godt – det er altsammen i Orden –
Er Valgforrettningen begyndt?

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [5]r

Aslaksen

Den er i fuld Gang{?}. Hele vor Forening er mødt frem, baade
de Stemmeberettigede og de andre

Stensgaard

Aa, de andre, dem gier jeg en god Dag – ja, mellem os sagt
da, – naa – del Bladet ud – læs op –

Aslaksen

Stol De paa mig – jeg kjender de lokale Forholde –

(ud till Højre)

Madam Bagholmen

.
(fra Venstre.)

Naa Herr Stensgaard, var det noget De vilde? –

Stensbaard

Vilde blot bede dem sige mig till saasnart Proprie-
tær Monsen

Mad R

Monsen; han kommer saamæn ikke idag –

Stensgaard

Kommer han ikke –

Madam R

Han kjørte forbi tidligt i morges –; han var
her indom – tog mig paa Sengen rent ud sagt – fik
laant 1800 Daler –

Stensgaard

Gjorde Monsen

Mad. R

Ja, han har en stor Spekulation for – naa gid det
maa gaa godt – men sin Stemmeseddel leverte han af –
han stemmer naturligvis paa dem –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [5]v

Stensgaard

Og jeg paa Mo ham; Monsen blir valgt

Mad. R.

Ja tror De det; der er nogen som siger at De selv øn-
sker at vælges –

Stensgaard

Jeg; Snak, hvem siger det?

Mad. R.

Aa det var nogen af Lundestads Folk

Daniel Hejre

(fra Baggr)

Se se – Godmorgen; jeg forstyrrer da vel ikke

Mad. R.

Nej bevares vel –

D. Hejre

Gudsdød, hvor straalende; det er da vel aldrig for
mig de har pyntet dem –

Mad. R.

Jo visst er det saa – det er jo for Frierne en pynter
sig –

D. H.

For Frierne, Mad Rundholmen; for Frierne; – desværre
mine mange Processer opptager al min Tid –

Mad R.

Aa Pokker, till at gifte sig har en altid Tid –

D. H.

{ <...> }Nej gud har en ikke nej – men kan de ikke
faa mig saa er der altid andre – ja for gi{ <...> }fte
sig skulde de

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [6]r

Mad R.

Ja ved De hvad; jeg tænker stundom paa det –

D. H.

Begribeligt; naar man engang har prøvet Ægtestandens
Lyksalighed – – salig Rundholmen var jo et Pragtexem
plar –

Mad R:

Aa, det vil jeg ikke sige; grov var han og drak gjor-
de han ogsaa, men en Mand er nu en Mand alligevel

D. H.

Det er et sandt Ord, Mad. Rundholmen; en Mand er en
Mand og en Enke er en Enke –

Mad. R.

Og Forrettninger er Forrettninger; aa det er færdig
at løbe rundt for mig – ja var ikke Monsen, saa
ved jeg ikke hvorledes jeg kom ud af det – men
han svarer gode Renter, det maa jeg sige – men
saa er det vanskelig at faa sit igjen – og Prio-
riteterne er saa usikkre – Ejendom<...> falder
i Pris – aa jeg tør ikke tænke paa det –

(ud till Højre)

{ D }Stensgaard

Naa, skal ikke de give deres Stemme?

D. H.

Jeg er ikke Stemmeberettiget, højstærede; – her var jo
kun et matrikuleret Hundehus tillkjøbs, og det fik
jo de –

Stensgaard

Jeg skal afstaa det, hvis De { <...> }skulde bli'e husvild –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [6]v

Daniel Hejre

He-he – De er spøgefuld; ak, den kjære Ungdom, den har et
velsignet Humør –; nu vil jeg ud og se paa Menageriet; hele
Deres Forening er jo mødt frem, hører jeg –

(ud till Højre.)

(Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.)

Stensgaard

Naa, er {d}Du der? Har Du set Kammerherren idag?

Fjeldbo

Ja.

Stensgaard

Og hvad sagde han?

Fjeldbo

Hvad han sagde?

Stensgaard

Ja visst; jeg har skrevet ham till.

Fjeldbo

Har Du det? Hvad har Du skrevet?

Stensgaard

At jeg holder fast ved Haabet om Thora; at jeg forlanger et bestemt
Svar; at jeg kommer imorgen for at hente det –

Fjeldbo

Du skulde dog oppsætte det; det er Kammerherrens Fødselsdag
imorgen, der kommer en hel Del Mennesker –

Stensgaard

Just derfor; det imorgen vil det vække saameget ˹mere˺ <...>
Oppsigt at jeg kommer –

Fjeldbo

Men tilføjede Du ikke hvad Du agtede at gjøre i Tillfælde
af et Afslag –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [7]r

Stensgaard

Hvorledes –?

Fjeldbo

Saadanne nogle smaa Trusler mener jeg –

Stensgaard

Fjeldbo, Du har set Brevet!

Fjeldbo

Nej, jeg forsikkrer dig –

Stensgaard

Naa, ja – ligefrem; jeg har truet ham –

Fjeldbo

Ja saa har jeg paa en Maade et Svar till Dig –

Stensgaard

Et Svar? Frem med det, Menneske

Fjeldbo

Se her – Kammerherrens Stemmeseddel

Stensgaard

Giv mig det – lad mig se – – hvad for noget –? Han stemmer
paa Amtmanden og paa Pastor Provst Lind!

Fjeldbo

Ja, paa dig stemmer han ialfald ikke – –

Stensgaard

Og ikke paa Lundestad engang –

Fjeldbo

Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil anbefale dig
i Valg till sin Eftermand –

Stensgaard

Saavidt vover han at drive det.

Fjeldbo

Ja han gjør – og han tillføjede: træffer De Stensgaard, saa

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [7]v

vis ham min Stemmeseddel; han skal vide paa hvad Fod han
har mig.

Stensgaard

Godt; han skal faa det som han vil.

Fjeldbo

Betænk dig – det er farligt at rive et gammelt Hus – en kan selv gaa
med i Løbet –

Stensgaard

Aa jeg er bleven klog paa et Par Dage. Tror du ikke jeg gjen-
nemskuer Lundestad – tror du ikke jeg skjønner at han henvendte
sig till mig fordi han troede jeg havde vundet Kammerherren
og de mange som holder med ham – og fordi han vil
splitte vort Parti og holde Monsen ude –

Fjeldbo

Jo det er visst men nu da han ved bedre Besked –

Stensgaard

Han er gaaet for vidt till at træde tillbage, og jeg har
nyttet Tiden – sendt Blade ud – hans Tillhængere møder
ikke – mine er mødt frem –

Fjeldbo

Men fra Valgmand till Storthingsmand er et stort Spring

Stensgaard

Jeg ved meget godt at Lundestad er almægtig i Valg-
kommitteen –; men Lundestad ved meget godt at svigter
han mig der, saa er jeg Mand for at holde ham ude
fra Kommuneanliggenderne –

Fjeldbo

Ikke saa ilde beregnet – for Oppositionen har du glatte
Ord, og for at vinde de andre behøver du Familjeforbin-
delser –, det er Frøken Brattsberg som skal offres –

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [8]r

Stensgaard

Offres? Da var jeg en Skurk! Men jeg er Mand for at gjøre hende lykke-
lig. – Fjeldbo, ogsaa Du har noget bag Øret –

Fjeldbo

Jeg?

Stensgaard

Ja, du har; – vil du være ærlig imod mig –

Fjeldbo

Opprigtigt talt, nej; du er for farlig – du er for samvittighedsløs
till at man tør være ærlig imod dig – hvad jeg sagde dig vilde du
bruge uden Hensyn – men saasandt jeg er din Ven, raader jeg
dig – slaa Frøken Brattsberg ud af Tankerne –

Stensgaard

Jeg kan ikke –; jeg maa ud af al den Stygghed omkring mig;
jeg holder det ikke længere ud! Her maa jeg gaa og lade mig
tage under Armen af Peer Olsen og Ole Peersen; maa hvis-
ke med Dem, maa slaa ind i deres Raaheder – drikke
Drammer med dem – drikke dus endogsaa – med disse halv-
studerte Røvere – der er noget af Skjønhed i dette med fine
Kvinder, noget af Finhed og Harmoni; jeg føler d{r}er dra
ger en Strøm af Skjønhed forbi mig – tætt forbi – m jeg
maa ind med deri – ud af Styggheden –

Gaardbruger Lundestad

(fra Baggrunden.)

Naa, her træffer en da godt {f}Folk; Godmorgen!

Stensgaard

Nu skal De høre Nyt! Ved De hvem Kammerherren stemmer paa{!}?

Fjeldbo

Ti stille; det er uredeligt af dig!

Faksimile

legg: 13 & 14, blad: [8]v

Stensgaard

Det bryder jeg mig ikke om; han stemmer paa Amtmanden og
Provsten –

Lundestad

Aa ja, det maatte jeg jo vente; De har jo fordærvet det med ham
jeg bad Dem jo saa vakkert spille Deres Kort fint –

Stensgaard

Jeg skal ogsaa spille fint, Herr Lundestad.

Fjeldbo

Vogt dig, at ikke andre gjør det samme.

(ud till Højre.)

Stensgaard

Der er noget som stikker bagved med det Menneske; kan De
skjønne hvad det er –

Lundestad

Nej jeg kan ikke – men det er sandt; jeg ser {d}De har været ude i
Avisen –

Stensgaard

Jeg?

Lundestad

Ja, er det ikke Dem?

Stensgaard

Nej, jeg forsikkrer Dem –

Lundestad

{ F }Hele Deres Tale mod Kammerherren staar der –

Stensgaard

Pyt, vil jeg Kammerherren tillivs, saa har jeg bedre
Vaaben

Lundestad

Saa?

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [1]r

15 & 16

Stensgaard

Kjender De den Vexel der? Se paa den. Er den god?

Lundestad

Nej, den er sgu ikke meget god?

Stensgaard

De ser det altsaa?

Lundestad

Hvilket?

Stensgaard

At den er falsk –

Lundestad

Falsk? Var den falsk, var den god nok; falske Vexler er
gjerne de sikkreste, dem indfrier man –

Stensgaard

Men hvad mener De? Er den ikke falsk?

Lundestad

Nej desværre; men der er formange af den Slags –

Stensgaard

Men det er da vel aldrig muligt at –

[Forfatternote: NB: Daniel Hejre kommer; Opplysningerne gjennem ham.]

Lundestad

Naar Grosserer Brattsberg ryger af Pinden, saa ryger Kammerher-
ren med – ikke mine Ord igjen – det er galt fatt –

Stensgaard

Men du gode Gud –

Lundestad

De kan selv dømme om det naar jeg siger Dem at Frø-
kenens Moderarv er gaaet med –

Stensgaard

Frøken Brattsberg – Thora –

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [1]v

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i øvre, høyre marg.] ※

Stensgaard

Nu forstaar jeg Fjeldbo
derfor altsaa var det!

Lundestad

Ja, netopp ja –※ Kammerherren stemmer ikke paa mig; saa
vil jeg heller ikke spare ham – nu kan Datteren var for god,
skulde have en Baron eller Greve – nu lar de hende sidde
tænker jeg – men De blir saa Bleg – Gudsdød, jeg har da
ikke gjort en Ulykke?

Stensgaard

Hvad slags Ulykke?

Lundestad

Ja ja – jeg ser det – kjære Herr Stensgaard – elsker De Pigen –
hvad gjør det saa om hun er rig eller fattig –

Stensgaard

Hvad det gjør? Nej ganske visst –

Lundestad

Herregud et lykkeligt Ægteskab – det grundes da ikke
paa Penge –

Stensgaard

Naturligvis –

Lundestad

Og med Stræbsomhed og Nøjsomhed saa – Storthingshver-
vet maa De rigtignok slaa af { H }Tankerne – for naar De ikke er
Ejendomsbesidder saa – men hvad er det vel igrunden?
Slid og Slæb og Utakk ovenikjøbet

Stensgaard

Saa? De raader mig at trække mig tillbage

Lundestad

Langtfra; jeg siger bare hvad der vil ske – tro
mig, det er till deres eget Bedste – elsker De hende saa svigt
ikke; lad ikke trange Kaar skræmme dem – Lykke i Hu-
et, en trofast Kvinde – kjære, kjære, far saa frem at de ikke

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [2]r

skal leve i Anger bagefter –

Stensgaard

Men De?

Lundegaard

Sørg ikke for mig – tr jeg skal nok finde en Stedfortræder;
tror de jeg vil kræve et sligt Hjertets Offer af {d}Dem –

Stensgaard

Men jeg skal bringe Offeret; – jeg skal vise Dem jeg har
Kraft till det – derude staar et Folk i Længsel –; de kræver
mig. Tror { <...> }De jeg tør vægre mig?

Lundestad

Kan De?

Stensgaard

Imorgen gaar jeg till Kammerherren; er det sandt som De formoder
saa er han for stolt till at nægte det – –

Lundestad

Og saa?

Stensgaard

Saa gjør jeg Afkald paa den Lykke at arbejde for den jeg
elsker; jeg siger till mit Folk{;}, her er jeg –

Lundestad

Forstand og Hjerte. ˹Sandelig˺ De har faaet store Gaver, Herr Stensgaard.

(ud till Højre.)

(Stensgaard gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet, snart standser
han ved Vinduet – snart river han sig i Haaret; ) lidt efter
kommer Bastian Monsen ind; begynder at gaa opp og ned o. s. v.)

Stensgaard

Naa, hvor kommer De fra?

Bastian

Fra Nationen?

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [2]v

Stensgaard

Nationen? Hvad vil det sige?

Bastian

Ved De ikke hvad Nationen vil sige? Det vil sige Folket; dem
som ingenting har – de, som ligger Bund bundne –

Stensgaard

Hvad Fanden er det for Abekattstreger –?

Bastian

Hvilket?

Stensgaard

Jeg har mærket i den sidste Tid De gaar og efterligner
mig; De skal holde opp med det –

Bastian

Hvad nu? Hører jeg ikke till Deres Parti?

Stensgaard

Jeg taaler det ikke; De gjør {d}Dem selv latterlig.

Bastian

Gjør jeg mig latterlig ved at ligne {d}Dem

Stensgaard

Ja, ved at abe efter –; kan De ikke lade sligt fare –
sig mig; naar kommer deres Fader tillbage –

Bastian

Det ved jeg ikke; han er rejst ind till Kristiania –
kommer ikke igjen paa de første otte Dage –

Stensgaard

Ikke det? Men om han nu blir valgt.

Bastian

Pytt, han har andre Ting at tænke paa – en stor Forrettning –
Men hør, Herr Stensgaard – De maa gjøre mig en Tjeneste

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [3]r

Stensgaard

Gjerne; hvad skulde det være?

Bastian

Jeg kjender mig saa stærk; det kan jeg takke Dem for; De
har vækket mig – jeg maa gjøre noget – jeg vil gifte
mig –

Stensgaard

Gifte mig Dem? Med hvem?

Bastian

Hys, her i Huset.

Stensgaard

Madam Rundholmen?

Bastian

Hys –; ja det er hende; lægg et {O}godt Ord ind for mig; jeg maa
ind i noget saadant; hun sidder i god Stilling –; staar sig godt
med Kammerherrens siden den Tid hendes Søster var Husholder-
ske der; faar jeg hende, saa faar jeg Kommunalarbejderne
med – ja idetheletaget – jeg elsker hende Død og Pine –

Stensgaard

Aa elske, elske – lad det Hykkleri fare –

Bastian

Kalder De det Hykleri?

Stensgaard

Ja, de gaar og lyver for Dem selv –; ˹ ˹der er noget smudsi{ <...> }gt i dette˺Kald enhver Ting med sit rette Navn –˺ men det er det
samme – en Tjeneste er den anden værd – vil De
tale for mig igen –

Bastian

Jeg, hos hvem skulde det være –

Stensgaard

Har De ikke mærket det

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [3]v

(Doktor Fjeldbo fra Højre.)

Stensgaard

Hvorledes gaar det?

Fjeldbo

For dig gaar det visst udmærket; du faar saagodtsom
alle Stemmer –

Stensgaard

Gjør jeg det!

Fjeldbo

Men hvad nytter det; naar du ikke er Ejendomsmand saa –

Stensgaard

Er det ikke forbandet –

Fjeldbo

Naa, man kan ikke skjøtte to Ting paa engang – kanske
handler du rett, som du gjør – Farvel –

(ud i Baggr.)

Stensgaard

Er det ikke forbandet –

Bastian

Hvilket; Hys, der er Mad: Rundholmen – jeg tør ikke
tale med hende nu, hun er saa strix naar hun
har travelt –

Stensgaard

Det er et Ord; jeg skal tale for Dem, men saa taler
De for mig igjen –

Bastian

Jeg – hos hvem –

Stensgaard

Har de ikke mærket nogenting? Ragna –

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [4]r

Bastian

Nej, skulde det være mulig?

St.

Ja, har De ikke mærket det.

Jo før; men jeg tænkte det var drevet over –

St.

Aa da kjender De mig ikke

Gudsdød, der er Bogtry Mad Rundholmen – tal nu
for mig – resten skal jeg nok selv besørge –. Har De ikke
seet Bogtrykker Aslaksen?

St.

Han er ved Valgforrettningen –

(Bastian ud i Baggr)

(Madam Rundholmen fra Højre)

Mad: R.

Naa det gaar som det var smurt – alle – saa stem
mer de paa Dem –

St.

Gjør de det?

Mad. R.

Gud ved hvad Monsen vil sige till det –

St.

Hør Mad R – et Ord –

Mad R.

Naa, hvad er det –

St.

Vil De høre paa mig?

Mad R

Aa bevares, det vil jeg saa gjerne –

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [4]v

St.

Nu vel; de talte nylig om deres enlige Stand –

Mad R.

Ja den taler jeg saa tidt om –

St.

De klagede over hvor svært det er at sidde som Enke

Md R.

Ja Gud {d}De skulde bare prøve det, Herr Stensgaard

St.

Men hvis der nu kom en ung Mand.

Md R.

En ung Mand.

St.

En som holder af Dem –

Mad R.

Nej nu vil jeg ikke høre mere paa Dem

St.

De maa – en ung Mand, som ogsaa finder
det tungt at staa ene –

Mad R.

Ja, hvad s{ <...> }aa; jeg forstaar Dem slettikke –

St.

Naar {d}De nu kunde skabe to Menneskers Lykke
baade {d}Deres egen – og en andens – svar mig –

Md R.

Aa nej – det er {d}Den aldrig Alvor?

St.

Jeg <...> sværger Dem till – vilde De ikke høre ham

Md Rund.

Jo det ved Vorherre jeg vilde – her har De

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [5]r

mig; ta mig.

(i hans Arme)

St.

Gudsdød – hvad mener De –

Mad R.

Ja ja! Uf, der er nogen –

Frøken Monsen

(fra Baggr)

Med Tilladelse, er ikke Faer her –

Md. R.

Deres Faer – jo – nej – undskyld –

{F}Ragna

Hvor er han?

Mad R.

Kjørt her forbi.

St.

Indover till Kristiania

Ragna

Umuligt <...> –

Md R.

Jo det er ganske visst – Aa Frøken, jeg
er saa glad – Nu skal en Flaske ægte Port-
vin springe

(ud till Venstre)

Ste<...>

Min Frøken, hvad søger De her –

Min Fader, det hører De –

St.

Men vidste De da ikke han var rejst till Kr –

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [5]v

O, hvad ved jeg – man siger mig ingenting – men
till K; det er umuligt – der sidder to Herrer hjemme
de kommer derfra – de maatte have mødt ham –

St.

Ragna, hør – hvorfor er De saa forandret imod
mig –

Jeg? slipp mig – lad mig gaa –

St.

Nej – Tiden er knapp – hør – før var de ander
ledes –

Ja det er Gud være lovet forbi –

St.

Men hvorfor –?

Jeg har lært Dem bedre at G kjende – godt at
jeg lærte det i betids –

St.

Aa saa – man har løjet paa mig – ja, jeg
har maaske ogsaa selv skyld – O, men naar De er
nær blir jeg et bedre Menneske – ja maaske har
der været Forvildelse med – nu er det over – Ragna
jeg elsker Dem – Dem og ingen anden

Slipp mig –

St.

De er i Uro – imorgen kommer jeg og henter
Deres Svar –

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [6]r

Ragna

Ja ja – for Guds Skyld – blot ikke idag

Stensg.

Blot ikke idag – Hurra!

Mad Rundholmen

(med Vin fra Venstre)

Se nu skal vi drikke et Godt Glas – p<...> Lykke
og Held –

Stensg<...>

Paa Kjærlighed – dens Skaal

Kandidat Helle

(fra Højre)

Har De fundet ham?

Ragna

Nej – han er her ikke – kom kom –

Md. R.

Men Gudbevares – hvad er det?

Helle

Ingenting –

Ingenting – Undskyld – jeg – maa hjem
Farvel –

Stensgaard

Farvel –. Imorgen!

(Helle og Ragna ud i Baggr)

Daniel Hejre

(fra Højre.)

Haha – nu gaar Valget som Kjæpper i Hjul – Stens-
gaard, Stensgaard, Stensgaard – lyder det – de vælger
ham allesammen – nu skulde De ogsaa vælge

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [6]v

ham, Madam Rundholmen –

Md R.

Hi – De siger noget. Men stemmer de paa ham
allesammen?

D. H.

Jagud gjør de saa. Gamle Lundestad gaar om-
kring med et Smil som om han havde bidt i en sur
Agurk – aa det er en Fryd at se paa –

Md R.

Jeg maa derind – de skal ikke gjøre det for ingenting –
kan jeg ikke stemme saa kan jeg traktere –

(ud till Højre)

D. H.

Ja det er rigtig en Pigernes Jens, Herr Stensgaard –
nu skulde de bide Dem fast i hende, saa var De
velbjerget

St.

I {m}Mad Rundholmen –

D. H.

Ja netopp – det er et Fruentimmer som har sit paa
det tørre –

St.

Md Rundholmen? Men sig mig hvad er der ivejen paa
Storli –

D. H.

Ja vel – men hvad P Ja sig du mig det – her
har været Bud ude efter Monsen – jeg tør bande paa
det er noget galt i Papirerne – ja – hvad Pokker var det
for et Papir De fik igaar?

St.

Aa det var et Papir – – galt fat i Papirerne, siger

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [7]r

De? Hør, De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Under-
skrift

D. H.

He-he – det skulde jeg mene –

St.

St Naa, se saa paa dette der.

D. H.

Herhid – jeg er rigtignok noget nærsynt men – det der
Højstærede – det har aldrig været Kammerherrens Haand –

St.

Aldrig –

D. H.

Og den er udstedt af Monsen

Nej, af Grosserer Brattsberg

D. H.

Sniksnak, lad mig se – den kan De bruge till at
tænde Deres Cigar med –

Hvad for noget

D. H.

Falsk – man behøver bare at se paa den
med Mistroens skjærpede Blik.

St.

Er det saadant fatt – o det er till at blive gal
over – den ene ruineret og den anden vanæret –

D. H.

Hvad nu –

St.

Begge Veje stængte – nu d saa nær ved Maalet

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [7]v

Bogtrykker Aslaksen

(fra Højre)

Gratulerer, Herr Valgmand!

St.

Valgt?

Aslaksen

Med 114 Stemmer; og Lundestad med 53; de
andre er spredt i Vind og Vejr –

D. H.

Det er den graahærdede Borgers Løn –

Aslaksen

Punsch, Mad. Rundholmen, h Sagfører Stensgaard
trakterer –

Gaardbr. L.

(fr. H.)

Tillykke – Alteret er beredt, men hvor er
Offerdyret?

St.

Offerdyret?

Lundestad

Det l rige Giftemaal – uden det kan jeg intet gjøre

Aslaksen

Hvor Fanden er Mad. Rundholmen

St.

Mad Rundholmen – Ja ja –; vent, Herr Lundestad.

(sætter sig ved Bordet og skriver)

D. H.

Ak, det er selmt at komme fra Asken i Ilden

Lundestad

Hvorledes det –

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [8]r

D. H.

De vilde skille Dem af med Monsen og saa har
de faaet Stensgaard paa Halsen –

Aslaksen

Her er Punschen, – Mad. R. er som besatt –

Bastian

Ja, saa besørger De mit Brev –

Aslaksen

Vær rolig –

Bastian

˹Saa fort De kan.˺ De skal Fanden ikke gjøre det for ingenting.

(ud i Baggr.)

Aslaksen

Stik ud – nu kommer her Liv i de lokale For-
holde –

Stensgaard

Hør her, Aslaksen – farer De her forbi imorgen Af-
ten? <...>

Aslaksen

Ja, det kan jeg gjerne gjøre –

Stensgaard

Saa giver De Md R. dette Brev –

Asl.

Fra Dem –

St.

Ja. Putt det i Lommen – Imorgen Aften for-
staar De –

Asl.

Vel vel – her er Punsch

Faksimile

legg: 15 & 16, blad: [8]v

Bastian

Naa har De talt till Md R.?

St.

Forstaar sig –

Bastian

Og jeg har skrevet et Brev – hun faar det iaften

St.

Iaften –?

Bastian

Hyss – lad ingen mærke noget. –

(ud i Baggr)

Md R.

Naa, dette er da rigtig en glad Dag –

D. H.

Ak ja – det siger Herr Lundestad ogsaa

Stensgaard

(till Aslaksen)

Giv mig mit Brev igjen –

Aslaksen

Vil De have det igjen?

Stensgaard

Ja, hurtig – jeg skal selv besørge det –

Aslaksen

Værsaagod, her er det –

Mad. Rundholmen

Naa, Sagfører Stensgaard er da riktignok kommen i Skuddet

Bastian

Ja, hvem ved om han ikke kommer paa Thinget –

Md R.

Men hvad siger saa Deres Fader –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [1]r

17 & 18.

Bastian

Aa han har saa mangt at skjøtte; blir Stensgaard valgt
saa blir det i Familjen –

Md R.

Hvorledes det?

Han gaar paa Frierfødder –

Md R.

Gudbevares; ved De det –

Ja, jeg har lovet at tale for ham –; det vil gaa;
jeg tror visst Ragna har et godt Øje till ham

Md R.

Ragna?

Lundestad

Naa hvad snakker De saa ivrigt om, Md R?

Md R.

Tænk – han siger at Stensgaard gaar paa Frier-
fødder –

Lundestad

Ja vel; men Kammerherren er ikke lett at bøje

Bastian

Kammerherren!

Er hun for god for Grever og Baroner, saa

Md R.

Hvem? Hvem?

Frøken Brattsberg, naturligvis –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [1]v

Bastian

Han frier da vel aldrig till Frøken Brattsberg, ved
jeg?

Minsæl gjør han saa –

Md R.

Og det bander De paa?

Og till mig har han sagt – hør – lad mig tale
med {d}Dem –

Md R.

(till Stensgaard)

Vær paa deres Post –

St.

Mod hvem?

Md R.

Mod Lundestad og Bastian Monsen; de lægger
ondt for dem –

St.

Lad dem det – naar de bare ikke lægger ondt hos
en saa –

Md R.

Og hvem er den ene?

St.

Se der; læs det {b}Brev naar de blir ensom –

Md R.

Ak, det vidste jeg nok –

(ud till Venstre.)

Ringdal

(fra Højre.)

Maa jeg saa gratulere Herr Valgmanden!

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [2]r

St.

Jeg takker; men Gudsdød, det er jo sørgeligt – dette med
Kammerherren?

Ringdal

Hvilket med Kammerherren?

St.

Med hans Affærer –

Ringdal

Hvad er der med dem?

St.

Han er jo ruineret – baade han og Sønnen!

Med Tilladelse – er {d}De gal –

St.

Aa skjul ingenting –

Ringdal

Hvad i Guds Navn skulde jeg skjule –

St.

Er det da ikke sandt –

Hvor kan {d}De tro sligt – hvem har bildt Dem
det ind –

St.

Det fortælles her –

Han er god for 200000, Herr Stensgaard –

St.

Hvad for noget – og Md R har mit Brev –

Ringdal

Hvilket Brev –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [2]v

St.

Aa ingenting – Men hør – De træffer Kammerherren iaften
godt – giv ham denne Vexel fra mig –

Ringdal

Denne Vexel?

St.

Ja ja – det er noget {d}De ikke forstaar – giv ham
den – sig ham at alle Trusler var Spøg – sig ham at
saaledes handler jeg –

I Sandhed, Herr Stensgaard –

St.

Gjør som jeg siger; sig ham at jeg kommer imor-
gen –

Ringdal

Det kan De lide paa.

(ud i Baggr.)

St.

Hør Herr Hejre, hvor kunde De fare i mig med
den Historie om Kammerherrens Affærer –

D. H.

Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?

St.

Ja visst – det er jo Løgn

D. H.

Ih see se, det glæder mig – tænk dem, Lundestad
det er Løgn med Kammerherren

Hys – fejl Spor – det var Monsen –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [3]r

St.

Monsen!

Lundestad

Han er kjørt afgaarde imorges –

D. H.

Hehe – De skal se han er gaaet hen og
hængt sig, Far –

Md R.

Kors, hvad er det?

Herr Hejre siger at Monsen har hængt sig –

Aslaksen

Hvem har hængt sig –

Md Rundholmen

Monsen, Monsen har hængt sig –

Monsen

(fra Baggr)

Champagne paa Bordet! –

Alle

Monsen!

D. H.

Men Højstærede –!

St.

De! Hvor kommer De fra!

Monsen

Fra Forrettninger – –. Tjent 100000! – Champagne
Hej – imorgen aften gjør jeg dundrende Lag paa
Storli – Alle er indbudne; Champagne, siger
jeg –; tillykke, De er jo bleven Valgmand –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [3]v

St.

Og De er ikke vred!

Pytt –; hvad rager det mig –

St.

Takk for det; vi sees imorgen paa Storli – Herr
Hejre – vil De gjøre mig en Tjeneste

D. H

Aa saamæn, saamæn –

St.

Saa mal mig en Smule sort for Md R.
tal lidt tvetydigt om mig –

D. H.

Hvad Fanden er det for noget?

St.

Jeg skal forklare Dem det siden – gjør som jeg siger

D. H.

Aha, jeg forstaar – hun er efter dem –

St.

Kanske, kanske?

D. H.

Og De skylder hende Forbindtligheder –

St.

Muligt – fordærv ingenting – men gjør hende
urolig – tvivlsom indtil vidre –

D. H.

Vær rolig – det skal være mig en sand Fornøyelse

St.

Herr Lundestad – vi træffes imorgen hos Kam-
merherren –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [4]r

Har De Haab?

St.

Et tredobbelt; noget maa der komme ud af
det –

(ud i Baggr.)

Monsen

Men hvor er Bastian –

Aslaksen

Han er gaaet – men jeg har et Brev at besørge
for ham –

Har det det –

Till Md R.

Ja saa –

Aslaksen

Men ikke før imorgen sagde han – død og Pine
det maa ikke leveres før imorgen –

Md R.

(med et aabent Brev i Døren tillvenstre)

Hvor er Sagfører Stensgaard?

D. H.

Han kyssed Deres Tjenestepige og gik, Mad
Rundholmen.

[Forfatternote: 25/1.69. –]

Faksimile

[Forfatternote: 4/2.69. –]

Femte Akt.

(Stort Modtagelsesværelse hos Kammerherrens. Ind-
gang fra Baggrunden; Dør till Højre og Venstre.)

(Ringdal staar ved et Bord og ordner nogle Smaating; det
banker.)

Ringdal

Kom ind!

Doktor Fjeldbo

(fra Baggrunden.)

Godmorgen!

Ringdal

Godmorgen, Herr Doktor!

Fjeldbo

Naa, alting staar vel till?

Ringdal

Jo Takk; her staar det nok saa vel; men –

Fjeldbo

Men?

Ringdal

Ja, De har da ˹sagtens˺ vel hørt den store Nyhed?

Fjeldbo

Nej; hvad er det for noget –

Ringdal

Hvad? Har De ikke hørt hvad der er hændt paa Storli?

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [5]r

Fjeldbo

Nej?

Ringdal

Monsen er rømt inatt.

Fjeldbo

Rømt! Monsen?

Ringdal

Rømt, –

Fjeldbo

.˺

Stensgaard

Men du gode Gud –!

Ringdal

Her gik allerede underlige Rygter igaar. Men saa kom Mon-
sen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –

Fjeldbo

Men Grunden? Grunden?

Ringdal

Han skal have lidt et umaadeligt Tab paa Trælastforrettninger
et Par Huse i Kristiania skal være standset – og saa –

Fjeldbo

Og saa er han rømt –

Rin{d}gdal

Indover till Sverig rimeligvis – imorges kom Øvrig-
heden till Storli – der oppskrives og der for{l}segles –

Fjeldbo

Og Familjen –?

Ringdal

Sønnen har nok altid holdt sig udenfor –, han er hul –

Fjeldbo

Men Datteren og –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [5]v

Ringdal

Hys; Datteren er her

Fjeldbo

Her?

Ringdal

Huslæreren bragte<...> hende og de smaa herover imorges,
de Stakler – de kom som F Frøkenen har taget sig af dem
i al Stillhed –

Fjeldbo

Og hvorledes bærer hun nu dette –

Ringdal

Aa jeg tænker nok saa taaleligt – De kan vide
efter den Behandling hun har lidt – – hys – der
er Kammerherren –

Kammerherren

(fra Venstre.)

Se, er De der, kjære Doktor –

Fjeldbo

Ja, jeg er temmelig tidligt ude. Maa jeg nu ønske Dem tillykke
med Dagen, Herr Kammerherre!

Kammerherren

Aa Gud bedre os for hvad Lykke den bringer –; men De skal
have Takk; jeg ved De mener det vel –

Fjeldbo

Og tør jeg saa spørge Dem, Herr Kammerherre –

Kammerherren

Først et Ord –; De h<...> skal herefter lade den Titel fare –

Fjeldbo

Hvad skal det sige?

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [6]r

Fjeldbo

Men –?

Kammerherren

Jeg er Jernværksejer, slett og rett.

Fjeldbo

Aa, men hvad er dog dette for Urimeligheder –

K{ j }ammerherren

Jeg har frasagt mi{n}g Titel og Bestilling; mi{t}n underdanigste
Skrivelse ligger færdig; den afgaar endnu i denne Dag –

Fjeldbo

Det skulde De dog sove paa –

Kammerherren

Naar min Konge viste mig den Naade at opptage mig i sin
sin nærmeste Omgivelse, saa skede det ikke paa Grund af Talen-
ter eller Kundskaber – men paa Grund af en Anseelse som
min Familje jennem lange Slægter havde vidst at bevare –

Kammerherren. Fjeldbo

Ja, og hvad saa vidre –

Kammerherren

Det behøver jeg vel ikke at svare paa – (till {L}Ringdal)
Ringdal, vil {d}De sørge for at faa det renskrevet.

Ringdal

Det skal ske.

(ud till Højre.)

Fjeldbo

Men har De betænkt {d}Dem? Det hele kan jo ordnes i al Still-
hed?

Kammerherren

Saa? Kan jeg gjøre mig selv uvidende om hvad der
er skeet?

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [6]v

Fjeldbo

Skeet? Aa, hvad er der saa igrunden skeet?

Kammerherren

Saa? Vilde De selv kanske, handle, som min Søn har handlet?

Fjeldbo

Jeg? Nej.

Kammerh.

Ser vi det? Men nu Sagfører Stensgaard, for Exempel

Fjeldbo

Ja, og nej; efter Omstændighederne; men, hvad der
er Hovedsagen, Deres Søn vil aldrig gjentage noget sligt.

Kammerherren

Hvoraf ved De det?

Fjeldbo

Jeg ved det af det Opptrin, De selv har fortalt mig; med Deres Sviger-
datter; det maa lede till et Brud eller en Forklaring; og hvad der sker,
saa vil det ryste ham till Alvor –

Kammerherren

Og vor jævne Fred og Lykke forspildt –

Fjeldbo

Der er noget som staar højere – den Lykke stod paa en hul
Grund; ja, jeg vil sige dem det – {d}De har i alt bygget paa en
hul Grund – De har været hovmodig, Herr Kammerherre –

Kammerherren

Jeg?

Fjeldbo

Ja De; de har pukket paa deres Familjes Hæderlighed;
men naar er denne Hæderlighed bleven sat paa Prøve? Naa
Ved De om den vilde staaet i Fristelsen – Og hvilken Støtte
har ikke en Mands Hæderlighed deri at den hviler paa Hævd gjennem lange Tider –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [7]r

Kammerherren

De kan spare Dem enhver Præken, Herr Doktor; disse sidste Dages
Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen over mig –

Fjeldbo

Det tror jeg ogsaa; men lad det saa vise sig i en mildere Dom og i en
klarere Erkjendelse – De bebrejder Deres Søn; men hvad har De gjort
for Deres Søn? De har sørget for at uddanne hans Evner, men
ikke hans Karakter – De har holdt Foredrag over hvad han
skylder sin hæderlige Familje, men ikke bøjet og formet ham
saaledes at det er bleven ham en indre Nødvendighed at handle
Hæderligt –

Kammerherren

Tror de det?

Fjeldbo

Ja, jeg tror og ser det. Det er vort Lands Ulykke; i Hjemmet i Skolen og
i Staten sætter man Oppgaven i at lære istedetfor i at være – Du gode
Gud, i et ufærdigt Samfund, som vort skulde man dog gaa den mod-
satte Vej; vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de hundreder
av begavede Mennesker –, der er et i deres Følelser og Stemninger og et
ganske andet i Gjerninger og Handlingssætt – – se nu Daniel Hejre,
denne tobenede Uro, denne instinktmæssige Fiende af alt hvad der har Till-
værelsens Rett baade i og udenfor ham; se Bogtrykker Aslaksen – hvil-
ken Halvfærdighed, han minder mig om Fiskerbefolkningen paa
Vestkysten, ˹sene˺ kjæmpe stærke Arme og margløse Ben – det kommer af
Aaretagene og den ˹evindelige Sidden˺ evige Hvile paa Baadtoften – det ene udvik
let, det andet forsømt – og se nu Stensgaard –

Kammerherren

Stensgaard, ja – hvad siger De om Stensgaard?

Fjeldbo

Jeg siger at han har mange Betingelser for at blive baade noget

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [7]v

stort og noget godt.

Kammerherren

Ja, ja, det har han.

Fjeldbo

Men han vil hverken blive noget stort eller noget godt. Jeg har kjendt
ham fra Barnsben af. Hans Faer var en vissen Pjalt, et ingenting, han
drev en liden Høkerhandels, og Pantelaanerforrettninger ved Siden af, –
eller rettere sagt, det var Konen som drev det. Hun var et storslaaet
Kvindemenneske, det mest ukvindelige jeg har kjendt – Manden fik
hun gjort umyndig; ikke en Tanke udenfor Dagens Gjerning var der
i hende. Og i dette Hjem voxte Stensgaard og – og saa gik han i
Latinskole tillige. Han skal studere, sagde Moderen, der skal blive
en dygtig Inkassator af ham – Stygghed i Hjemmet og Løftelse
i Skolen; Aanden forædlet, men ikke Karakteren; hvad kunde det føre
till andet end till Splittedhed –

Kammerherren

Jeg ved ikke hvad det kunde føre till; det er af de Ting jeg ikke befatter
mig med at studere paa. Men jeg gad vide hvad der er godt nok for Dem;
Af Stensgaard kan man ingenting vente – og heller ikke af min Søn –
men af Dem – af Dem naturligvis –

Fjeldbo

Ja, af mig – thi jeg er K Herr Kammerherre – er Aristokrat –

Kammerherren

De?

Fjeldbo

Ja netopp – Aa, De maa ikke smile – jeg hovmoder mig ikke, men
jeg har faaet det som grunder Ligevægten, som gjør sikker – Jeg er voxet
opp under Ro og Harmoni – i en jævn Præstefamilie –; min Moder er
en Kvinde helt og holdent; i mit Hjem har der ikke været Ønsker
udover Evnen – ingen Begjær som er forlist paa Forholdenes Skjær –

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [8]r

intet Dødsfald har grebet forstyrrende ind og har efterladt Tomhed og
Savn – der var der Kjærlighed till Skjønhed, men den laa i Livs-
betragtningen ikke jævnsides med den –. Der var hverken For-
standens eller Stemningens Udskejelser –

Kammerh.

Se, se – og derfor er De bleven komplet –

Fjeldbo

Nej, det være langtfra at jeg det tror – men jeg siger at Livsvil-
kaarene har stillet sig saa uendelig gunstige for mig – og at jeg der-
for har et stort Ansvar –

Kammerh.

Aa lad saa være; men naar Stensgaard intet Ansvar har, saa
er det desto stører naar han –

Hvad naar han –

Kam

De dømmer ham falskt –; se her – hvad siger De till det –
Vexelen –

Fjeldbo

Deres Søns Vexel!

Kammerh

Ja, den sender han mig tillbage – – og derfor staar ogsaa mit
Hus aabent for ham –

Betænk Dem –!

Kam

Aa lad mig være; han har meget forud for Dem; han
er aaben og ligefrem – men De –, De gaar skjult tillværks

Fjeldbo

Jeg?

Faksimile

legg: 17 & 18, blad: [8]v

Kammerh

Ja De – De er bleven styrende her i Huset – De gaar ud og
ind, jeg tager Dem paa Raad i alting – og saa alligevel –

Fj.

Ja ja – alligevel –

Alligevel saa er der noget bagved med dem – noget forbandet –
noget fornemt, som jeg ikke udstaar –

Fj.

Men saa forklar Dem dog –

Jeg? Nej De skulde forklare Dem, skulde de! Men
saa kan de have det saa godt –

Fj.

Herr Kammerherre, vi forstaar ikke hinanden; jeg har ingen Vexel
at sende tillbage – men det kunde dog hende at jeg bringer et større
Offer endda –

Saa; hvorved?

Fjeldbo

Ved at tie –

Kammerherren

Ved at tie? Skal jeg sige {d}Dem hvad jeg kunde have Lyst
till! At blive grov – bande, gaa ind i de unges For-
bund – De er en Pedant er de, Herr Værkslæge – en Aristokrat
og det passer ikke i vort fri Samfund – men Stensgaard
er ingen Pedant – han skal komme her i Huset; han
skal – aa, jeg gider min Sæl og Salighed ikke –
nu kan De have det saa godt; som man reder, saa
ligger man –!

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [1]r

19 & 20.

(Gaardbruger Lundestad fra Baggrunden.)

Lundestad

Tillykke med Dagen, Herr Kammerherre; og maa jeg saa ønske
Dem Hæder og alt godt i det nye Aar –

Kammerherren

Aa, Pokker i Vold; det er Lapperi altsammen, Lundestad –;
der er ingenting, som holder Prøve tillbunds i denne Verden.

Lundestad

Nej saamæn; kan saa være; men se, Verden er nu bedst alligevel
som den er.

Kammerherren

Velbekomme; finder De det ogsaa bedst at De blev slaaet ved
Valget igaar?

Lundestad

Blev jeg slaaet; kjære Herr Kammerherre, det var jo efter min
egen Vilje.

Fjeldbo

Aa vær nu opprigtig.

Kammerherren

Ja, det siger jeg ogsaa.

Fjeldbo

De er bange for Stensgaard; det er lett at se; men det er mig ufatte-
ligt at De med Deres Magt og Anseelse –

Lundestad

Ho ho, De kjender ham ikke –

Fjeldbo

Ikke det; jeg ved ialfald han ingen Karakter har –

Lundestad

Desto farligere er han –

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [1]v

Fjeldbo

Og ingen Overbevisning –

Lundestad

Des frierer er han – De skjønner ham ikke, siger jeg endnu
engang – han har det, som vi andre maa bide os i Fingren efter –

Kammerherren

Og hvad er det?

Lundestad

Han har Evne till at rive Mængden med sig – og det er ikke
Projekter han farer med; det er Ideer; det er Knuden; og da han nu
hverken hindres af Karakter eller Overbevisning, saa har han
saa svært lett for at være frisindet –

Jeg skulde dog isandhed mene at vi ogsaa er frisindede –

Lundestad

Jagud er vi frisindede, Herr Kammerherre; det er sandt nok;
men der er bare det ved det at vi er frisindede paa vore egne
Vegne; men saa kommer Stensgaard og er frisindet paa andres
Vegne ogsaa – det er det nye i Tingen –

Og den Ting vil De fremme –

Lundestad

En kan bedst stagge en Sag ved at slutte sig till den –
Hm; jeg har lært i gamle Historiebøger at der før i Tiden var Folk,
som kunde mane Spøgelser frem, – men {D}de kunde ikke mane dem
bort igjen –

Kammerh.

Aa, hvad er det for Snak.

Jeg ved nok det er papistisk Overtro, Herr Kammerherre

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [2]r

men det er med Ideer som med Spøgelser; en kan ikke mane dem
bort igjen, og derfor faar en se at komme ud af det med dem
saa godt en kan –

Kammerh.

Ja, men nu da Monsen er faldet, og rimeligvis hele dette uro-
lige Parti med ham –

Lundestad

Var det skeet en Dag før, saa var meget blevet anderledes –

Kammerh

Desværre; De har været for snar –

Lundestad

Jeg havde ogsaa Hensyn till Dem, Herr Kammerherre

L{undestad}Kammerh

Till mig?

{ <...> }Lundestad

Vort Parti maa bevare sin Hæderlighed i Verdens
Øjne –, og havde jeg svigtet Stensgaard saa, – de ved han
har et Papir –

Kammerh.

Ikke nu længere –

{Fjeldbo}Lundestad

Hvad?

Kammerh.

Her er det –

Lundestad

Han har sendt dem det tillbage

Kammerh.

Ja –

Lundestad

Sagfører Stensgaard har gode Gaver.

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [2]v

Sagfører Stensgaard

(fra Baggr:)

Faar jeg Lov at komme nærmere –

Kammerh.

Det kan De tryggt –

St.

Og de vil tage en Lykønskning af mig –

Det vil jeg –

St.

Saa tag den baade varm og hjertelig – og slaa en
Streg over alle skrevne Dumheder

Jeg holder mig till Handlinger, Herr Stensgaard –

St.

O, Gud velsigne Dem –

Og fra idag af er De som hjemme her –

St.

Maa jeg! Maa jeg –

Kammerh

Kom ind!

(Flere Bygdemænd, Formandskabet og saa videre; de
bringer Lykønskninger i Baggr.)

Thora

(fra Venstre)

Herr Stensgaard, maa jeg takke Dem stille

St.

De Frøken?

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [3]r

Thora

Min Fader har sagt mig hvor ædelt De har handlet –

St.

Men –

Th.

O, hvor vi har miskjendt Dem –

St.

Har De –

Th.

Det var jo ogsaa Deres egen Skyld – nej nej – det var
vor – o, hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det
godt igjen

Vilde De? Vilde De virkelig –

Th.

Allesammen – kunde vi saasandt –

Kammerh.

Forfriskninger till Herrerne, mit Barn!

Th.

Der kommer de –

St.

O, kjære Lundestad – jeg føler mig som en sejrende
Gud –

Lundestad

Ja, det følte De vel igaar ogsaa –

St.

Pyt – mere – det bedste – Kronen paa det Hele – Glo-
rien, Glansen over Livet –

Lundestad

Aahaa, Kjærlighedstanker –

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [3]v

St.

Ja, der er det, Kjærlighedstanker; Kjærlighedslykke

Saa Bastian Monsen har bragt Svar –

St.

Bastian –

Lundestad

Ja, han ymted noget igaar – han har lovet at tale for
dem –

St.

Aa, hvad Sniksnak –

Som jeg siger – De har sejret, Herr Stensgaard – jeg har det
fra ham selv –

St.

I al H Hvad har de –

Lundestad

Jomfru Monsen har givet sit Ja

St.

Hvad siger De –

Sit Ja – siger jeg –

St.

Ja! Ja –; og {f}Fadren er ikke rømt!

Ja men ikke Datteren –

St.

O, forbandet – men det er Snak; Misforstaaelser, jeg har
aldrig anmodet Bastian – ˹hvor kunde det Bæst˺, hvad han har gjort faar han
selv svare for

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [4]r

Daniel Hejre

(fra Baggrunden.)

He-he; stor Forsamling; ja naturligvis; man gjør sin Oppvartning;
kanske jeg ogsaa maa faa Lov.

Kammerherren

Takk, Takk, gamle Ven!

Daniel Hejre

Ih, Gudbevares, højstærede – gamle Ven? Hvad skal det sige;
gjør sig ikke saa gemen. (nye Gjæster) Se, der har vi Embedsmagten,
Rettfærdighedens Haandlangere – noksagt, hehe! (till Stensgaard)
Ah min kjære lykkelige unge Mand; er {d}De der? Deres Haand. Modtag
Forsikkringen om en Oldings uskrømtede Glæde –

Stensgaard

Hvorover?

Daniel Hejre

De bad mig tale en Smule ilde om Dem, till hende De ved nok –

St.

Naa ja ja – hvad saa?

Daniel H.

Det var med en inderlig Fryd jeg efterkom Deres Ønske –

St.

Hvad saa? Hvad saa, spørger jeg!

D. H.

Det er voveligt, kjære Ven – De vilde naturligvis sætte hendes
Tillid paa Prøve –

St.

Aa Passiar – det hænger ganske anderledes sammen –
men hvorledes tog hun det –?

D. H.

Som en elskende Kvinde naturligvis – ˹stak i at græde˺; smækked Døren i –

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [4]v

vilde hverken svare eller vise sig –

St.

Ah Gudskelov!

D. H.

De er barbarisk! At glæde sig over Skinsygens K{j}valer; men Kjærligheden
sejrer, som man siger; thi idag, da jeg foer forbi, stod Madam
Rundholmen frisk og frodig i det aabne Vindu og kjæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue, med Permission at sige; aa,
det er et dygtigt Fruentimmer?

St.

Naa! Og saa?

D. H.

Ja, saa leer hun, som hun var gal, Faer – og <...> rækker
et Brev ivejret og raaber Et Frierbrev, Herr Hejre – jeg er
bleven forlovet igaar!

St.

Hvad? Forlovet!

D. H.

Min Lykønskning! ˹,˺ unge Mand; det glæder mig at jeg er den
første som kunde melde Dem –

St.

Det er Sludder – det er Snak –

D. H.

Hvad er Snak –?

St.

En {m}Misforstaaelse – – De maa ikke have forstaaet –
og hun ikke heller – Forlovet? Er De gal? Nu, da Mon-
sen er forlovet, saa er hun rimiligvis ogsaa

D. H.

Nej minsæl er hun ej, Faer

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [5]r

St.

Ligemeget; mine Tanker gaar i en ganske anden Rett-
ning –; gjør mig den Tjeneste ikke at tale et Ord till
nogen om den dumme Historie.

D. H.

Aa jeg forstaar; det skal holdes hemmeligt; det er
det man kalder Romantik – ak ja, den Ungdom, den
Ungdom –

St.

Ja ja – ti blot – jeg skal lønne Dem igjen, føre Deres
Processer – hyss, jeg stoler paa dem –

Kammerherren

(som imidlertid har talt sagte med Lundestad.)

Nej, nej! Jeg kan jeg umuligt tro Dem!

Lundestad

Forsikker, Herr Kammerherre! Jeg har det fra Herr Hejres egen
Mund.

Daniel Hejre

Hvad har De fra min Mund om jeg tør spørge?

Kammerherren

Sig mig, – har Sagfører Stensgaard vist dig en Vexel igaar?

Daniel Hejre

Ja, Død og Plage; det er sandt! Hvorledes hænger det sammen? <...>

Kammerherren

Det skal jeg sige Dig siden. Men du fortalte ham jo, den var falsk –

Daniel Hejre

Pyt; en uskyldig Spøg, for at gjøre ham lidt betuttet i Sejersrusen.

Lundestad

Men De sagde jo at begge Underskrifter var falske?

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [5]v

Daniel Hejre

Ja for Pokker; hvorfor ikke ligesaagodt begge som den ene?

Kammerherren

Altsaa dog!

Lundestad

Og da han det hørte –

Kammerherren

Saa var det han gav Vexelen till Ringdal!

Lundestad

Den Vexel, som han ikke længere kunde bruge till at true
med –

Kammerherren

Spiller den højmodige; fører mig bag Lyset paanyt; – aabner
sig Adgang till mit Hus; afnøder mig Takksigelser – den, den –
– og den Person –

Daniel Hejre

Men hvad Pokker?

Kammerherren

Siden, siden, kjære Ven! (trækker Lundestad tillside) Og
den Person er det De beskytter; skubber fremad, hjælper ivejret –

Lundestad

Men De selv da?

Kammerherren

O, jeg kunde have Lyst till –

Lundestad

Se derborte! Hvad Tanker tror De ikke Ejendomsmændene gjør sig –

Kammerherren

De Tanker skal jeg bringe Dem ud af.

Lundestad

H For sent, Herr Kammerherre; han hjælper sig frem med Ud-

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [6]r

sigter og Skin og Sandsynligheder –

Kammerherren

Jeg kan ogsaa manøvrere, Herr Gaardbruger Lundestad –

Lundestad

Hvad vil De gjøre?

Kammerherren

Pass paa! (till Fjeldbo) Herr Værkslæge Fjeldbo; – vil De gjøre
mig en Tjeneste?

Lun {d}Fjeldbo

Med Glæde!

Kammerherren

Saa fordriv den Karl derhenne.

Fjeldbo

Stensgaard?

Kammerherren

Ja; Lykkejægeren; jeg taaler ikke at høre hans Navn; fordriv
ham, siger jeg –

Fjeldbo

Men hvorledes skal jeg –? Ud

Kammerherren

Det blir Deres egen Sag; jeg giver Dem frie Hænder –

Fjeldbo

Fri Hænder? I et og alt –?

Kammerherren

Ja, for Pokker, ja –

Fjeldbo

Deres Haand paa det, Herr Kammerherre!

Kammerherren

Her er den.

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [6]v

Fjeldbo

I Guds Navn da; nu eller aldrig. (højt.) Maa jeg et Øjeblik
lægge Beslag paa de tillstædeværendes Oppmærksomhed? Jeg har
den Glæde at meddele dem min Forlovelse med Frøken Brattsberg,

(Udbrudd af Overraskelse; Bevægelse, Støj og Lykønskninger.)

Stensgaard

Forlovelse! Din Forlovelse –

Daniel Hejre

Med Kammerherrens –? Med din – med – med?

Lundestad

Er Doktoren fra Viddet?

Stensgaard

Men, Herr Kammerherre?

Kammerherren

Ka Hvad kan jeg gjøre? Jeg er liberal; vi lever i Associationer-
nes Tid – den fri Konkurrence leve – –

Thora

O, min velsignede Fader –

Lundestad

Ja og vi lever i Forlovelsernes { F }Tid; jeg kan melde en Forlovelse
{ f }till –

Stensgaard

Det er Løgn!

Lundestad

Nej Gud er det ikke –; Frøken Monsens Forlovelse –

{ T }Stensgaard

Løgn, Løgn, siger jeg –

Thora

Nej Faer, det er sandt – de er her begge to –

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [7]r

Kammerherren

Hvem; hvor?

Thora

Ragna og Kandidat Helle – derinde – (ind till Højre.)

Lundestad

Helle? Ham altsaa!

Kammerherren

Og her; hos mig! Herud, kjære Barn –; ingen Undseelse;
hvad kan du for hvad der er skeet –

Ragna

O, Herr Kammerherre! Tag dem af os!

Kammerherren

Det skal jeg; og Takk, Takk, at du tyede till mig!

Daniel Hejre

Ja minsæl lever vi i Forlovelsernes Tid; jeg kan supplere Listen

Lundestad

Spillet er tabt, Herr Stensgaard!

St{a}ensgaard

Saa? Nej, jeg skal supplere Listen, Herr Hejre. Ja, en
Meddelelse, mine Herrer; man spiller fordæ ogsaa jeg har naaet
en Havn –

Kammerherren

Hvorledes?

Stensgaard

Man spiller fint Spil, man skjuler sine sande Hensigter naar
det behøves. Jeg ser min Livsgjærning for mig –; min Virksomhed
er viet dette Distrikt, en uklar Gjæring er her at bringe Klarhed i.
Men af en Lykkejæger kan saadant ikke ske. Sognets Mænd
maa slutte sig om en af sine egne –; derfor har jeg bundet
mig till Interesserne her, – bundet mig med Hjertets Baand –

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [7]v

Har jeg vakt Misforstaaelse, hos nogen, saa beder jeg om
Tillgivelse –; ogsaa jeg er forlovet –

Kammerherren

De?

Fjeldbo

Forlovet –

Daniel Hejre

Attesteres –

Kammerherren

Men forlovet – hvorledes?

Fjeldbo

Forlovet? Med hvem?

Lundestad

Dog vel aldrig –?

Stensgaard

En Frugt af Hjertets og Forstandens Overvejelser. Ja, mine Sogne-
mænd, jeg er forlovet med Enkemadame Rundholmen –

Kammerherren

Madam Landhandlerens Enke!

Fjeldbo

Madam Rundholmen –

Kammerherren

Men jeg løber sur i alt dette – hvorledes kunde de –

Stensgaard

Manøvrer, Herr Jernværksejer –

Lundestad

Han har gode Gaver!

Kammerherren.

Aslaksen

.
(i Døren.)

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [8]r

Beer mangfoldig om Forladelse –

Kammerherren

Naa kom ind, Aslaksen; vil De ogsaa gratulere.

Aslaksen

Nej Gudbevares, saa grov er jeg ikke; men jeg maa nød-
vendig { T }tale med Herr Stensgaard –

Stensgaard

Siden! De kan vente derude –

Aslaksen

Nej, Gudsdød, jeg maa sige Dem; Bre

Stensgaard

Hold deres Mund! Ja, mine Herrer –; saa forunderlige er
Skjæbnens Veje – jeg og Distriktet trængte till et fast og varigt
Baand mellem os; jeg traf en moden Kvinde, som kunde
skabe mig et Hjem; nu har jeg kanstet Lykkejægerhammen
og staar som den jævne Folkets Mand, rede till at gjøre
min Gjærning i Nationens Raad –

Lundestad

Han har vundet –

Kammerherren

Isandhed, jeg maa sige – (till Pigen) naa naa, hvad er
det? Hvad fniser du af?

Pigen

Madam Rundholmen –

De omstaaende

Madam Rundholmen?

Kammerherren

Hvad hun?

Pigen

Madam Rundholmen staar udenfor med sin Kjæreste –

Faksimile

legg: 19 & 20, blad: [8]v

Alle

(i Munden paa hverandre.)

Kjæreste? Madam Rundholmen? – Men hvorledes – hvad –

Stensgaard

Hvilken Snak –

Aslaksen

Ja, jeg sagde Dem jo –

Kammerherren

Herind! herind!

(Bas{ <...> }tian Monsen med Madam Rundholmen under Armen.)

Madam Rundholmen

Ja, Herr Kammerherre, De maa ikke blive vred, –

Kammerherren

Gudbevares!

Madam Rundholmen

Men jeg maatte rigtig opp og vise Dem og Frøkenen min Kjæreste!

Kammerherren

Ja, De er jo forlovet!

Thora

Men vi vidste ikke –

Stensgaard

(till Aslaksen)

Men hvorledes er det dog –

Aslaksen

Brevet, Herr Stensgaard –

Stensgaard

Brevet?

Aslaksen

Jeg havde saameget i Hodet igaar –

Faksimile

legg: 21, blad: [1]r

21.

Stensgaard

Det har De jo altid –

Aslaksen

Saa meget at tænke paa mener jeg –

Stensgaard

Men hun fik jo mit Brev og –

Aslaksen

Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres –

Stensgaard

Bastians? Og der –; o, De forbandede Ulykkesfugl –

Madam Rundholmen

Ja saamæn slog jeg till; en skal vogte sig for de falske Mand-
folk, men; – nej, se, der er Sagfører Stensgaard ogsaa –; ja, De vil
da visst gratulere mig?

Kammerherren

Det vil han vist; men vil ikke De gratulere Deres Svigerinde.

Madam R.

Hvem?

Thora

Ragna; hun er ogsaa bleven forlovet –

Bastian

Du, Ragna?

Mad R.

Ja saa! Ja, min Kjæreste sagde jo, De gik paa Frierfødder der;
ja, saa gratulerer jeg Dem – Herr Stensgaard –

Fjeldbo

Nej, nej – ikke H ham –; <...>

Kammerh.

Nej, Herr Helle; en fortræffelig ung Mand – og <...> min
Datter maa De saamæn ogsaa gratulere

Faksimile

legg: 21, blad: [1]v

Mad. R.

Frøkenen! Naa, saa havde Lundestad Rett alligevel – Gratu-
lerer Frøken; gratulerer, Herr Sagfører –

Fjeldbo

Herr Doktor, skal De sige –

Md R.

Hvad?

Fjeldbo

Doktor – det er mig –

Md R.

Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind –

Kamm

Men nu ved jeg ba først baade ud og ind –

D. H.

Hehe – det gjør vi nok allesammen nu –

St.

Undskyld – en nødvendig Forretning –

Lundestad, hvad var det andet –

Hvilket andet –

Ikke Lykkejæger men det andet –

Rodhugger –

Stensgaard

Jeg anbefaler mig –

Et Ord saa godt som ti, Herr Sagfører – (trækker
ham tillside) Rodhugger –

Faksimile

legg: 21, blad: [2]r

Stensgaard

Undskyld, jeg har Hastværk; Farvel; farvel!

(ud i Baggr.)

Nu er Luften renset –

Bastian

Og de lægger ikke mig tilllast, hvad der er hændt hjemme –

Enhver faar feje for sin egen Dør –

Ja, jeg har heller ingen Del i det –

Selma

Faer, nu er du glad; maa han nu komme –?

Selma! Du! Du beder for ham? Du som iforgaars –?

Sl.

Pyt; alt er godt; nu ved jeg han kan gjøre gale Streger –

Og det glæder du dig over –

Sl.

Ja over at han kan, – men han skal ikke faa Lov
till det –

Ind med ham –

(Selma ud {i}till Højre 2d Dør)

Ringdal

.
(fra Højre)

Her er Brevet –

Takk, men istykker med det –

Faksimile

legg: 21, blad: [2]v

Ringdal

Istykker?

Ja; det er ikke ved Komedjespil man slaar ind paa en klarere
Vej – i Alvor og Gjerning –

Erik

Faer, har du Tillgivelse for en Forvildet –

Gud tillgive dig –

Erik

Men du –?

Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end Skjæbnen –

Erik

Faer! Endnu idag skal jeg standse med min Forrettning
– som er dig saameget imod –

Nej nu blir du staaende; ingen Flukt fra Fristelsen –
ingen Fejghed – men jeg staar hos –; ja, ved De
nyt, jeg gaar ind i Grossererfirmaet med min Søn

Alle

Hvad –

D. H.

Du –

Ja, det er en hæderlig Virksomhed, og nu har jeg ikke længere
nogen Grund till at holde mig udenfor –

Ja, saa var det sandelig Skam om jeg skulde svigte
min Værnepligt –

Faksimile

legg: 21, blad: [3]r

De; virkelig –

Jeg faar jo –; efter den Elskovssorg som har rammet Stens-
gaard i{g}dag –; Gud bevare mig fra at tvinge ham ind i Stats-
sager nu – mine Sognemænd, har I Brug for mig
saa tag mig –

Mange

Bravo for Lundestad – han er en Hædersmand –

Kammerh.

Se det er som det skal være – nu kommer alting i sin
rette Gjænge –; men hvem kan vi takke for alt dette

Aslaksen

Det kan De takke den fri Presse for –

Hvorledes –? Har De staaet bagved –

As.

Jeg har havt Traaden i min Haand – nu undskyld –
jeg kan ikke sige mer –

Naa saa byder jeg Dem ogsaa – behøver De Penge
till Deres Blad –

Ja det ved Gud –

Dem skal De faa – jeg støtter Pressen – men
jeg vil ikke skrive noget i Deres Blad –

Men i Guds Navn, hvad hører jeg. Deres Datter
forlovet –

Faksimile

legg: 21, blad: [3]v

Ja, hvad siger De till det?

Velsignet, siger jeg – men naar skede det –

Fjeldbo

(forlegen)

Naar; o, det skal jeg siden –

Det hændte saamæn sidstleden 17d Maj –

Fjeldbo

Hvorledes –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Samme Dag som Ragna –

Thora

Faer, Faer – ved Du – –

Ja, mine kjære – jeg har vidst det den hele Tid –

Fjeldbo

O, kjære Herr Kammerherre –

Thora

Men hvem har –

{ <...> }En andengang skal I Piger tale mindre højrøstet i Kar-
nappet – naar jeg er indenfor –

Thora

O, Gud var du indenfor –

Fjeldbo

O, saa forstaar jeg Deres {a}Adfærd –

Ja De; hvor kunde De gaa og tie –

Fjeldbo

Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før idag –

Faksimile

legg: 21, blad: [4]r

De har Rett; det mellemliggende maatte till –; men nu er
alting godt – og nu tillbords <...> saamange som vi er – –

Asl.

Jeg ogsaa Herr Kammerherre?

Naturligvis – en Hædersplads for Pressen –

Fjeldbo

For alle levende Samfundsmagter –

D. H.

Undtagen for Ideen; Sagføreren er væk, ak ja, den som
kjæmper for Ideen, han gaar tillgrunde –

Indtill vidre, Herr Lund Hejre; Stensgaard dukker opp igjen
se till; om ti Aar sidder han i Kongens eller i Nationens Raad;
kanske i dem begge paa engang –

D. H. Fjeldbo

Om ti Aar, ja men da kan han ikke sa<...> i Spidsen for
de unges Forbund –

D. H.

Hvorfor ikke?

Fjeldbo

Nej for da er han af en temmelig tvivlsom Alder –

D. H.

Men saa kan han jo staa i Spidsen for de tvivlsommes Forbund
det er det Lundestad mener –; han siger som Napoleon, det er
det Stof hvoraf man gjør Politik<...> – he he –

Fjeldbo

Ja, hvorom alting er, vort Forbund skal bestaa baade gjennem
unge og tvivlsomme Dage –; og det skal vedblive at være

Faksimile

legg: 21, blad: [4]v

de unges Forbund. Da Stensgaard stiftede sin Forening under
Frihedsdagens Jubel og Rus, saa skal der være faldet et
dristigt Ord; det blev sagt De unges Forbund, det er Vorherre
& Comp –; paa os tænker jeg selv Theologen der tør
anvende det –

K Helle

Ja, hvoromalting er, saa tør vi sige, at alting er ledet
till det bedste –; at vi har tumlet og famlet i Daarskab –
men gode Engle var i Pagt med os.

Lundestad

Aa Gud bedre os, Englene, de har nok været saa middels.

Aslaksen

Ja, det ligger i de lokale Forholde, Herr Lundestad.

[Forfatternote: 28/2.69] [HIS: Forfatternoten er skrevet vertikalt oppover på nederste, blanke del av siden.] [Forfatternote: Naar en Høg kredser over Dueslaget skal m{ <...> }an vogte og værge sin lille Due, men ikke skræmme –]

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: